Egnen under Århus

Også en anden slags fyld har bidraget til at ændre vore byers oprindelige landskab. Når et sumpet område eller en kyststrækning skulle gøres beboelig, blev der tilkørt jord i store mængder, og hvor den hentedes – vel i de nærliggende bakkedrag – opstod huller, som måtte planeres, når byen senere voksede herud. At man allerede i vikingetiden mestrede store jordflytningsarbejder, viser tidens befæstningsanlæg tilstrækkeligt.

Vi, som færdes i moderne byer med myldrende trafik mellem grå facader, kan have endog meget svært ved at forestille os det oprindelige landskab, hvis levninger skjuler sig – måske dybt – under fliser og asfalt. Løsningen ligger i jorden, som netop her er forsvarligt forseglet. Helt håbløs er vor nysgerrighed dog ikke. Lad os til eksempel tage Århus, hvor der, som læserne vil vide, i de senere år er fundet væsentlige rester af en vikingetidig forgænger under tre-fire, stedvis op til seks meter fyld. Det er egnen, som grundlæggerne så den, vi vil interessere os for.

Ved de omtalte udgravninger i Århus er små bidder af det oprindelige jordsmon blevet blotlagt; det giver gode muligheder for iagttagelser, men kun et meget begrænset overblik. Billedet kan imidlertid suppleres væsentligt takket være talrige boringer, som i tidens løb er foretaget i den indre bydel. Århus kommunes vandforsyning har nedsendt sine sonder, Århusfirmaerne Dansk Geoteknik og Geologisk Institut har afprøvet undergrundens bæreevne og Danmarks geologiske Undersøgelse i København har analyseret de indsendte prøver. Det således foreliggende materiale, ialt 158 borejournaler, er beredvilligt stillet til rådighed af de pågældende institutioner og danner grundlaget for det følgende. Til de registrerede oplysninger hører naturligvis borestedets adresse, dernæst dets højde over havoverfladen, fyldlagets tykkelse, den oprindelige bunds natur (tørvemose, engjord, moræne, ferskvands- eller havaflejring o.s.v.) og endelig undergrundens sammensætning. Det sidste er nu af mindre interesse set fra vort synspunkt.

På Århus stadsingeniørs kontor findes kotebestemmelser for hele byen, med støtte i dem har vi indlagt højdekurver på et kort over det centrale Århus for således at danne os et indtryk af nutidsbyens form. Her blev også gravesteder og borehuller markeret med den dobbeltkontrol, at borejournalernes højdeangivelser skulle stemme med kurverne. Pletterne fordeler sig noget uregelmæssigt, og det er naturligvis uheldigt, men hver af dem åbner et kig ned til det oprindelige landskab, hvis natur og højde over havoverfladen kan bestemmes.

På basis heraf har kunnet tegnes endnu et kort med højdekurver for hver meter og med angivelser af jordbundsforhold; det viser samme egn, men tusinde år tidligere, og før menneskene begyndte at omforme den. Billedet har naturligvis sine mangler, men netop i det centrale Århus ligger pletterne tæt, hvilket er heldigt, da det var herfra, byen voksede ud. Uden for bykernen er der boret mindre, vi er fri af ådal- ens engdrag og sandbanker, oppe på det faste land, hvor der uden videre kan rejses huse. Bebyggelsen er iøvrigt yngre, og fyldlag mangler praktisk talt. De oprindelige terrænformer må i det væsentlige have været som i nutiden. (Fig. 1)