Efterlyst

Bronzealderfolket ved vi meget om. Vi kender deres våben og smykker. Vi ved, hvordan de klædte sig og satte deres hår. Vi ved, hvordan de begravede deres døde, for deres gravhøje ligger i titusindvis ud over landet. – Men hvordan boede de?

Af Søren Gregersen

Fra ældre bronzealder kendes af bopladser ikke en eneste, fra yngre bronzealder knapt 50. Når man tænker på stenalderens tusinder af bopladser, er dette et forsvindende lille antal. Alt for lille. Pladserne må være der. Når vi finder så få, må det være, fordi de er svære at erkende. Det er også forståeligt nok. Den dyre bronze, som vi finder i gravene og i moserne, træffer vi nemlig ikke på bopladserne. Her er det stadig de jævne redskaber af flint, der dominerer, og derfor vil en boplads fra denne tid skuffende ligne en stenalderboplads.

Men der er forskel. Bronzealderens flintredskaber, såvidt vi kender dem, er ikke så omhyggeligt forarbejdede, og der er ofte rester af kalkskorpe på dem. Skraberne er retoucheret med grovere ar, og bor er kun tilhugget i spidsen. Pilespidser og økser er yderst sjældne.

Ledeformen for disse bopladser er dog flækkekniven – den der ses afbildet i et par karakteristiske udgaver ovenfor. (Fig. 1) Den er lavet af en svær og ofte noget uregelmæssig flække, der tit har rester af kalkskorpe. Knivens ryg har i reglen grov tilhugning i hele længden. Æggen kan være ret skarp, men er ikke sjældent beskadiget og ujævn. Længden er 8-16 cm.