Efterlyst

Fra ældre bronzealder kendes af bopladser ikke en eneste, fra yngre bronzealder knapt 50. Når man tænker på stenalderens tusinder af bopladser, er dette et forsvindende lille antal. Alt for lille. Pladserne må være der. Når vi finder så få, må det være, fordi de er svære at erkende. Det er også forståeligt nok. Den dyre bronze, som vi finder i gravene og i moserne, træffer vi nemlig ikke på bopladserne. Her er det stadig de jævne redskaber af flint, der dominerer, og derfor vil en boplads fra denne tid skuffende ligne en stenalderboplads.

Men der er forskel. Bronzealderens flintredskaber, såvidt vi kender dem, er ikke så omhyggeligt forarbejdede, og der er ofte rester af kalkskorpe på dem. Skraberne er retoucheret med grovere ar, og bor er kun tilhugget i spidsen. Pilespidser og økser er yderst sjældne.

Ledeformen for disse bopladser er dog flækkekniven - den der ses afbildet i et par karakteristiske udgaver ovenfor. (Fig. 1) Den er lavet af en svær og ofte noget uregelmæssig flække, der tit har rester af kalkskorpe. Knivens ryg har i reglen grov tilhugning i hele længden. Æggen kan være ret skarp, men er ikke sjældent beskadiget og ujævn. Længden er 8-16 cm.

Det er altså, hvad man skal lede efter, hvis man vil finde bronzealderens bopladser. Helt så let, som det lyder, er det dog ikke. Sagen kompliceres ved, at ikke alle stykkerne er af de 28 karakteristiske grove typer. Nu og da har man også lavet finere ting. Dertil kommer, at stenalderfolket ofte har boet på de steder, hvor bronzealderfolket siden slog sig ned, så at der er blandet ting fra en helt anden tid ind i materialet.

Hvor skal man lede? Stort set på de samme steder, hvor stenalderfolket holdt til - langs kyster og vandløb, ofte - men ikke altid - på bakkedrag. Lerjord har vistnok været foretrukket.

Alt dette henvender sig i særlig grad til landets mange flintsamlere. Undertegnede, der interesserer sig særligt for disse ting, vil være taknemmelig, hvis heldige findere vil give ham meddelelse om deres fund - oplyse findested, knivenes antal, samt hvad der iøvrigt er fundet på pladserne. (Oplysningerne bedes sendt til ing. S. Gregersen, Skamlebæk Radio, Farevejle).

For et par år siden blev der ved Tommestrup på Stevns fundet en boplads af usædvanlig størrelse. Ved jævnlige besøg er der opsamlet ikke mindre end 3500 redskaber og nær ved 15.000 stykker flintaffald. Halvdelen af redskaberne er svære flintknive, så det er givet, at en væsentlig del af bosætningen hører bronzealderen til. Knivenes antal er i virkeligheden helt overvældende. Der er på Tommestruppladsen fundet flere knive af denne slags end pa samtlige kendte bopladser i Sydskandinavien. En fabrik? I hvert fald er der knive til en meget stor husholdning.

Nogle af fundene på Tommestruppladsen tyder på, at her også har boet mennesker i den allersidste del af stenalderen. En mistanke vågner: Skulle der mon ikke mellem alt dette være flintsager også fra ældre bronzealder? Endnu gemmer de sig; men en dag lærer vi vel også den tids ting at kende.