
Dronningborg
Februar 1971 blev – med ejerens velvillige tilladelse – gulvet i en Randersejendom brækket op og jorden under det gennemgravet med det lidt usædvanlige formål at finde resterne af et kongeslot. Det lykkedes, næsten over al forventning. Kristian 3.’s Dronningborg, skabt ved ombygning af et nedlagt gråbrødrekloster, lå der virkelig, på den af traditionen udpegede plads. Fundamentet, som spaderne afdækkede, kunne ganske vist ikke straks bestemmes, men har senere vist sig at høre til slotskirkens tårn.
Af Hans Runge Kristoffersen

Den særegne udgravning blev udført ud fra ønsket om at komme begivenhederne blot en lille smule i forkøbet. Det saneringsmodne hus stod nemlig for fald, og det var bestemt, at en ny bygning straks skulle rejses på stedet. Nogen tid til udgravning var ikke afsat, men lykkeligvis blev arbejdet udskudt. (Fig. 1). En bevilling blev skaffet til veje og en omfattende undersøgelse iværksat; da den afsluttedes kort før jul, var hele det truede område gennemgravet. Dermed være ikke sagt, at slotsudgravningen er til ende. Den vil blive fortsat, så snart lejlighed byder sig.
Bliv abonnent
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.
Periode: Renæssance (1536 til 1659)
Udgave: Skalk 1972:3
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.
Læs endnu mere om fortiden

Romersk ugle

Odins kriger

Vel født er vel en trøst

Kongelig kunst

