Dronning Thyres skrin

Kun meget få genstande fra vikingetiden kan knyttes til historisk kendte personer, fra Danmark kun dem, der er fundet i den nordligste af de to Jellinghøje, landets største oldtidsminder, som runestenenes indskrifter forbinder med kong Gorm og dronning Thyre. Udstyret, der blev anbragt i det store træbyggede gravkammer ved højsætningen i første halvdel af 900-årene, har utvivlsomt været kongeligt, men der er kun meget lidt tilbage af det. Kammeret har nemlig været åbnet mindst fire gange og ikke altid med den fornødne omhu. Første gang var sandsynligvis af gravrøvere. (Fig. 1)

Af Else Roesdahl

Billede

At kammeret nogensinde skulle give mere fra sig, måtte forekomme højst usandsynligt. Alligevel er det sket, nemlig ved et af de efterhånden ikke helt ualmindelige museumsfund. Det drejer sig om tre hængsler – eller måske to hængsler og en haspe – alle af forgyldt bronze og alle hørende til et skrin. Det ene hængsel og »haspen« er meget ødelagte, og formen ses klarest i røntgenbillede. De blev opdaget, da Jelling-fundene for et par år siden blev nøje gennemgået med henblik på en udstilling. Det andet hængsel – det som er vist på billedet – er derimod ret velbevaret. Helt ukendt var dette stykke nu ikke, det er omtalt i en note til en 100 år gammel artikel, men i Jacob Kornerups store bog om Jelling-fundene er det ikke kommet med, og da det er dér, man altid har søgt oplysninger om gravgodset, havde man helt glemt dets eksistens. Det blev genfundet 1975.

Hængslet, der er godt seks centimeter langt, er dækket med tyk forgyldning. Det består af to plader, der – som vi kender det fra nutidens hængsler – er indbyrdes forbundet ved et tredelt led. Pladernes frie ender er udformet som dyrehoveder, det ene (og bedst bevarede) en stiliseret fugl. Det andet hængsel har svaret helt til dette, men er som sagt temmelig medtaget.

Der er ingen tvivl om, at alle tre ting, hængslerne og »haspen«, har hørt til samme skrin, og at dette har været usædvanlig fornemt. Det lidt, der er bevaret, er nemlig det fineste i sin art, som kendes fra nordisk vikingetid overhovedet. Det er slet ikke umuligt, at skrinet har kunnet måle sig i pragt med de lidt yngre skrin fra Cammin og Bamberg, som har overlevet op til vor tid (se Skalk 1970:3). (Fig. 2)

Periode: Jernalder (500 til 749), Vikingetid (750 til 1049)

Udgave: Skalk 1976:2

© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.