Drinks
Øl er, ifølge leksikonet, en alkoholisk drik baseret på maltet byg, men da de færreste vel er i tvivl om det, vil vi i stedet se lidt på drikkens navne; det højt elskede fluidum har, som naturligt, flere af dem. Øl er det nordiske ord, på tysk hedder det bier, mens engelsk har to betegnelser ale og beer, tidligere med den betydningsforskel, at beer var tilsat humle – som man i 1400-årene lærte det fra Tyskland – mens ale blev brugt om det engelske øl, der var uden denne smagsgiver. En mærkelig dobbelthed! Hvilke forhold i middelalderens Skandinavien, Tyskland og England er mon årsag til, at de moderne sprog udviser disse forskelle?
Af Christine Fell Nottingham
For alle tre sprog gælder, at de har eller har haft versioner af begge ord (Fig. 1). De tidlige engelske former er ealu og beor, og svarende hertil havde man i Norden ö1 og bjórr. I tysk formede udviklingen sig lidt anderledes, nemlig sådan, at enhver parallel til den første af de to betegnelser forsvandt på et meget tidligt tidspunkt; når vi ved, den har eksisteret, skyldes det alene et overleveret oldsaxisk ord: alofat (= drikkebæger). Det andet navn tog magten. Fra de ældste skriftlige middelalderkilder op til idag har korndrikken altid på tysk været omtalt med en form af bier.
Læs alle artikler
Abonnement 275 kr./år Læs denne artikel
Få profil til gratis artikler
Periode: Jernalder (500 til 749), Vikingetid (750 til 1049)
Udgave: Skalk 1975:6
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.
Læs endnu mere om fortiden
De store mosefund
Øksefjorden
To forældreløse
Den forgyldte sol
