Det var gamle Hansen

Det var C. F. Hansen (1756 – 1845), der frem for nogen havde sat sit præg på Frederik 6.’s København. Det blev hans opgave efter brande og ødelæggelser i 1794, 1795 og 1807 at opføre de store offentlige bygninger, som man behøvede, og fra 1808 var han den almægtige overbygningsdirektør med afgørende indflydelse på næsten alt offentligt byggeri herhjemme. I hovedstaden hævder hans fornemme klassicistiske arkitektur sig stadig ved sine kvaliteter imellem alt det, der siden er kommet til. Man behøver foruden Slotskirken blot at nævne Frue Kirke, Metropolitanskolen og Domhuset.

Men før C. F. Hansen steg højt i magt og ære og fik de store officielle opgaver overdraget, havde han beklædt embedet som landbygmester i Holsten og haft bopæl i Altona, indtil 1864 en købstad i den danske helstat. I Altonatiden gav ganske særligt gunstige omstændigheder ham mulighed for at opføre en række bypalæer og landsteder, af hvilke en del eksisterer den dag i dag, skønt de har været truet af langt større katastrofer, end den, der overgik hans slot i København (fig. 2). Husene blev bestilt af rige privatmænd for at opfylde deres krav til repræsentation og familieliv (måske også for at dupere naboerne), og det giver dem en menneskelig karakter, som man ofte kan savne i de store offentlige bygninger. De tilhører en tid, hvor den klassiske arkitektur, specielt den romerske, var det store forbillede, og de udmærker sig ved klarhed i formerne og udsøgte detaljer. Disse bygninger, som nu ligger uden for landegrænsen, er af kendere værdsat som hovedværker i dansk arkitektur, men bortset derfra er der næppe ret mange herhjemme, som er klar over deres eksistens. Det er et forhold, der bør rådes bod på.