Det skulle nu gøres

Niels Hemmingsen, professor og berømt teolog, dannede skole, da han 1575 udsendte sin »Advarsel om at undgå overtro på trolddom«; den fik efterfølger på efterfølger - en strøm af formanende skrifter, som randt gennem næsten 200 år. En slags højdepunkt nåedes 1736 med hofpræsten Erik Pontoppidans langtitlede indlæg: »Fejekost til at udfeje den gamle surdej eller de i de danske lande tiloversblevne og her for dagen bragte levninger af såvel hedenskab som papisme«. Forargelse er et fattigt ord for de følelser, der her kommer til udtryk. Der fremføres mange eksempler på den danske almues vildfarelser, men de er, stort set, så uskyldige, at det kan være svært at forstå, de har kunnet bringe det teologiske blod i kog. Man undrer sig, men mest fordi overtroen - dengang som endnu langt senere - var alt andet end harmløs. Det vildeste hedenskab trivedes rundt om i sognene, men det så de lærde herrer ikke. De må have haft bind for øjnene (fig. 1).

Af Harald Andersen