
Det længe ventede fund
De jægere og fiskere, der nogle årtusinder efter sidste istids ophør strejfede omkring i de vidtstrakte fyrreskove, som dækkede datidens Danmark, havde kun få og enkle redskaber. Blandt dem var nogle karakteristiske, små flintspidser, som af en undrende eftertid er benævnt mikroliter. Vi kender disse ofte utroligt fint tilhugne flintnåle i titusindvis fra ældre stenalders bopladser i Danmark og fra beslægtede kulturer over det meste af Europa og langt ind i Asien og Afrika. Hvor mikroliten er opfundet, kan ikke siges med sikkerhed, men til os er den øjensynligt kommet sydfra. Omkring 8500 før vor tidsregnings begyndelse dukker mikroliter op på bopladser omkring Hamburg, og ikke længe efter viser de sig i Danmark, hvor de som sagt kommer til at spille en fremtrædende rolle og holder sig i brug gennem flere tusinde år. I Jylland synes de at have levet længst, men også her er de forsvundet, da ældre stenalder rinder ud omkring ved år 3000 før Kristus. Agerbrugerne, som nu lægger landet under sig, har ingen brug for mikroliter.
Af Jens Bech

Hvad er egentlig mikroliter? Direkte oversat betyder dette græske ord »små sten«. Flintsmeden kunne have opdelt sit håndværk på samme måde som hans yngre kollega jernsmeden gjorde, nemlig i grov- og klein. Mikroliterne er kleinsmedearbejde, der klart skiller sig ud fra den grovere produktion. I begyndelsen er mikroliterne som oftest tildannede af ret tilfældige, uregelmæssige småspåner, men senere udvikles kunsten at slå små, til mikrolitfremstilling specielt beregnede og særligt velegnede flækker til stor elegance. Forvandlingen fra mikroflække til mikrolit sker ved en kanttilhugning.
Bliv abonnent
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.
Periode: Bondestenalder (3900 til 1701), Enkeltgravstid (2850 til 2351)
Udgave: Skalk 1966:1
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.





