Det længe ventede fund

Hvad er egentlig mikroliter? Direkte oversat betyder dette græske ord »små sten«. Flintsmeden kunne have opdelt sit håndværk på samme måde som hans yngre kollega jernsmeden gjorde, nemlig i grov- og klein. Mikroliterne er kleinsmedearbejde, der klart skiller sig ud fra den grovere produktion. (Fig 2) I begyndelsen er mikroliterne som oftest tildannede af ret tilfældige, uregelmæssige småspåner, men senere udvikles kunsten at slå små, til mikrolitfremstilling specielt beregnede og særligt velegnede flækker til stor elegance. Forvandlingen fra mikroflække til mikrolit sker ved en kanttilhugning.

Det er ejendommeligt, at skønt mikroliterne er fundet i titusindvis over flere verdensdele og ofte i velundersøgte, af fagmænd udgravede fund, er det forsvindende lidt, vi ved om, hvad meningen med dem er, og hvordan de har været brugt. Ser vi bort fra det fund, som om lidt skal omtales, og som er denne artikels hovedsag, så kender vi fra hele verden kun tre fund af mikroliter siddende på plads i skaft. Disse tre, fra så spredtliggende steder som Algier, Sydtyskland og Sverige, findes nærmere beskrevet i rammen på næste side, og sammesteds omtales enkelte andre fund, som giver vigtige, men mindre direkte fingerpeg om mikroliternes brug. På dette spinkle grundlag kan siges så meget, at mikroliterne har kunnet skæftes som syle eller små knive, og at de har fundet anvendelse som spidser og modhager til pile. løvrigt har man naturligvis forsøgt at udfylde tomrummet i vor viden om flintnålene med teorier af enhver art; tatover redskaber og fiskekroge er således mellem de muligheder, der har været foreslået og diskuteret med iver.

Når man taler om mikroliternes brug, undgår man ikke at nævne de såkaldte flintægodde, der kendes fra skandinaviske - især sjællandske og skånske - fund samt fra lokaliteter i Tyskland, Belgien, Polen og Estland. Det drejer sig om spydspidser og knive af ben. (Fig. 3) De kan være flade eller trinde, men fælles for dem er, at de i siderne har furer, hvor skarpe flintstykker er indsat som ægge og/eller modhager. (Fig. 4) Flintstykkerne er ofte faldet ud, men i de tilfælde, hvor de er helt eller delvis til stede, har det altid vist sig at være utildannede småfliser eller mikroflæk- ker, der er anvendt, aldrig mikroliter, hvad man kunne være tilbøjelig til at vente.

Her kommer nu det omtalte nyfund til og løfter endnu en flig af sløret omkring de gådefulde sten. For fjerde gang - men for første gang i Danmark - er et fund med skæftede mikroliter dukket op, og den store sjældenhed bliver ikke mindre væsentlig derved, at den viser os en ny side af mikroliternes anvendelse.

I 1940'erne fandt en tørvearbejder i mosedraget Neverkær mellem Odense og Middelfart et helt og ganske uskadt flintægspyd med otte flintskærper i sidernes furer, fire i hver, ingen manglede. Han lagde det til tørre i solen, hvilket bevirkede, at

Selv for en overfladisk betragtning er Neverkærspydet et meget smukt stykke og ikke så lidt af en sjældenhed, idet der fra Fyn blot kendes een flintægod foruden denne. Det er 20 centimeter langt og af den flade type, tildannet af et smukt glatskrabet benstykke, sandsynligvis kronhjortknogle. Til fastklæbning af de otte flintskærper i smalsidernes furer har man anvendt et bindemiddel, vistnok birketjære, der endnu sidder tilbage, også der hvor flintskærperne er faldet ud. Lige over skafttungen ses en krans af birketjære, som viser, at spydet har været skæftet og sandsynliggøre, at det er mistet under brug.

Så vidt adskiller Neverkærspydet sig ikke principielt fra andre danske flintægspyd. Det sensationelle er, at de to tilbageværende skærper begge, er utvivlsomme mikroliter. At de seks forsvundne også har været det, bliver man klar over, når man studerer aftrykkene i birketjæren; i oddets bund ser man nemlig tydeligt negativet af den tilhugne kant, som er mikroliternes vigtigste kendetegn.

At de seks mikroliter forsvandt ved optagelsen, er mere end beklageligt. Det havde haft stor interesse at vide, hvilke typer de har tilhørt - om de ligesom de to tilbageværende har været lancetter. Til datering af fundet hjælper mikroliterne ikke stort, her er det selve spydets form, som er det afgørende. Antager man, at dets fremstiller levede omkring 6000 før vor tidsregning, tager man næppe meget fejl.

Neverkærspydet berettiger næppe til at slutte, at mikroliter har haft en
udstrakt anvendelse som skærper i benodde, dertil vejer de mange tidligere fund af flintægspyd og -knive for tungt i vægtskålen. Når alt kommer til alt, er det snarere pilen fra Skåne end spyddet fra Fyn, der rummer nøglen til mikrolitmysteriet. De let forgængelige træpile, der sikkert oprindelig har været ganske almindelige, er nemlig nu yderst sjældne, så hvis mikroliterne hovedsageligt har siddet i dem, er det ikke så underligt, at tågen har sænket sig over de »små sten«.

Det ville være nærliggende at tro, at de forskellige typer af mikroliter også har haft forskellig anvendelse, at for eksempel lancetterne altid har fungeret som »spidser«, trekanterne som modhager og trapezerne som rette ægge, men som man ser, er der intet i det sparsomme materiale, der bestyrker antagelser i den retning. Hvordan det forholder sig, vil fremtidige fund antagelig vise; men man må iøvrigt ikke glemme, at den inddeling af mikroliterne, som vi opererer med, er blevet til ved skriveborde, og at stenaldermanden kan have anlagt et ganske andet syn.

Flintægspydene har antagelig været brugt til jagt, dog muligt også til fiskeri, siden de så ofte findes i moser. Et primitivt fiskespyd mister let sin od, som bliver hængende i genstande på bunden eller måske i ryggen på en fisk. Hvordan Neverkærspydets skæbne har formet sig, vil aldrig blive opklaret, men det er af mindre betydning. Vigtigt er det, at det har bragt os en ordknap, men såre værdifuld hilsen fra vore forfædre i fyrreskoven.