Det grønne æg
(Fig. 1) Lidt syd for Bovbjerg ligger Trans kirke, mindre end hundrede meter fra Vesterhavet, der ædende løs af sognets gode muldjord bestandig er kommet kirken nærmere og nærmere. Havde det ikke været for de solide høfder, som nu værger landet, er det meget muligt, at havet var kommet først til kirken med en udgravning, der havde overflødiggjort alle senere.
Af Knud Krogh
Fig. 1: Ingen billedtekst.
Kvaderstenskirken er bygget omkring år 1200. Fornylig er den blevet restaureret, og Nationalmuseet har benyttet lejligheden til at foretage omfattende arkæologiske undersøgelser under den. Det viste sig, at hele tre træbygninger, formodentlig alle kirker, har stået her på stedet før stenkirkens tid. Det er dog ikke dem, vi i første omgang vil beskæftige os med, men derimod de grave, som blev fundet i forbindelse med dem. De stammer, som man vil have forstået, fra den ældste kristne tid. Det var ikke dengang skik at medgive de døde noget rigt udstyr, og det er heller ikke sket her. Alligevel blev der i nogle af gravene gjort fund, som er særlig opmærksomhed værd.
Det drejer sig om kæppe - simple træstokke af noget forskellig længde. Der kan være een eller flere i hver grav, og som tegningerne viser, kan de ligge både på langs og tværs. (Fig. 2) Nogen naturvidenskabelig undersøgelse af de stærkt nedbrudte kæppe har endnu ikke fundet sted, men efter alt at dømme er træsorten hassel.
Fig. 2: Tre af gravene fra Trans med skeletrester og spor af kister. De tykke sorte streger betegner hasselkæppe.
For at finde noget tilsvarende må vi vende os fra den vestlige til den østlige del af det gamle danske rige, nemlig til Skåne, til byen Lund, hvor kristne grave fra 1000-årene er undersøgt i temmelig stort tal. I en del af dem er der fundet kæppe, ofte to eller flere anbragt, så de krydsede hinanden. Som en mulig forklaring pa kæppenes tilstedeværelse har man foreslået, at de kan være lagt for at danne kors eller magiske tegn, muligvis runetegn. Dette kan meget vel være rigtigt.
Kæppene fra Lund er af hassel, ligesom det formodentlig er tilfældet med dem fra Trans. Hvorfor netop den træsort? Har der til hasselen knyttet sig forestillinger, der berettiger den til at optræde i gravene? Ja, i de sydlige landes middelalderlige allegori æres hasselen og dens nød som genfødelsens symbol. »Den er den kerne, hvoraf det uddøde liv stedse spirer frem påny; i det grønne æg ligger borgen for et nyt liv«. Hvis hasselen har haft en tilsvarende betydning i Norden, kan det være baggrunden for, at der blev lagt kæppe i gravene.
Alle de omtalte grave stammer fra tidlig kristen tid. Er der da tale om en skik, som kommer med kristendommen, og som forholdsvis hurtigt dør ud? Med henblik på besvarelsen af det spørgsmål vil vi vende opmærksomheden mod et andet fund, som udgravningen i Trans bragte i erindring, nemlig vikingetidsgraven under Hørning kirke ved Randers (se Skalk 1960:4). Denne »kammergrav« havde ellers ikke meget tilfælles med de beskedne vestjyske grave, men et af lighedspunkterne var netop kæppene. De spinkle, dårligt bevarede stokke, som blev fundet i bunden af Hørninggraven, var vistnok også af hassel. To af dem dannede det smukkest tænkelige kors. (Fig. 3) Ikke desmindre er det meget vanskeligt at forestille sig, at denne grav, der er bygget og udstyret med gravgods på hedensk vis og overhvælvet med en høj, skulle rumme en kristen person. At der senere blev bygget en kirke over den sløjfede højs rester, ændrer intet ved denne opfattelse. Den døde har lige fuldt været hedning, selv om efterslægten har bragt graven ind under kirkens tag.
(Fig. 4)
Fig. 3: Hørninggrav.
Fig. 4: Ca 80 grave med hasselkæppe er undersøgt ved nu forsvundne kirker i byen Lund. Hvor de døde er lagt i kiste, kan kæppene ligge inde i denne, men almindeligvis ligger de under den; i de kisteløse grave, som er sjældnere, ligger de i reglen under skelettet. Antallet af kæppe i de enkelte grave varierer fra een til fem. Bevaringstilstanden i gravene er god, og der er ikke - som i Trans - mulighed for, at kæppe kan være forsvundet uden at have efterladt sig spor.
Man må naturligvis regne med nogen forstyrrelse forårsaget ved gravenes sammensynkning. Alligevel fremgår det ret klart, at det har været hensigten, at kæppene skulle danne bestemte figurer. Ovenfor er i skematisk plantegning vist et antal grave med kæppe. Nr 1 og 2 kan tænkes at gengive runen f ( ), det første tegn i runerækken (futhark'en). Nr 3 bringer alfabetets to første tegn, fu ( ), i erindring, mens nr 4 måske fremstiller u-runen alene og nr 5 o-runen ( ). Endnu i middelalderen tillagde man runealfabetet magisk kraft.
Ovenstående tolkningsforslag er fremsat af udgraverne med stor forsigtighed. At kæppene skulle have haft praktisk funktion, anser man dog for ganske udelukket.
To muligheder står herefter åbne. Der kan være tale om en gammel hedensk skik, der overskrider trosskiftets grænse og lever videre i kristen tid, som mange andre hedenske skikke bevisligt gjorde det. Eller det kan være en kristen sædvane, som er trængt ind i hedensk gravskik på et tidspunkt, hvor de to religioner endnu delte folket imellem sig. Hvilket, der er det rette, kan først nye fund afgøre, og det er givet, at der vil blive holdt skarpt udkig efter hasselkæppe ved fremtidige udgravninger.
De mange fund, som efterhånden foreligger fra Lund og fra Trans, gør det sandsynligt, at skikken har opnået kirkens officielle godkendelse, og det er jo under alle omstændigheder et interessant religionshistorisk perspektiv.
