Det er sandelig et skib
(Fig. 1) "Hvad mener De om et skib, apoteker?" Spørgsmålet blev stillet den 28. februar 1935 af magister Svend Larsen, Fyns Stiftsmuseum som et forslag til forklaring af det mærkelige, som spaderne afdækkede i den langstrakte højning på marken i Ladby. Og apoteker Helweg Mikkelsen svarede: "Ja, det er sandelig et skib."
Af Harald Andersen
Fig. 1. Ingen billedtekst.
Ladbyskibet blev udgravet samme år af Gustav Rosenberg fra Nationalmuseet. Siden blev det overbygget og bevaret på selve findestedet, hvor det idag kan beses. Efter Rosenbergs død blev fundets videnskabelige behandling overdraget Knud Thorvildsen, hvis bog om skibet netop er udkommet – en begivenhed, som disse linjer skal henlede opmærksomheden på.
SKIBET. Skønt dårligt bevaret kan dets konstruktion og type bestemmes i alle væsentlige detailler. I forhold til længden (godt 20 m) er det meget lavt og smalt. En fortræffelig, hurtiggående robåd har det været, men et dårligt sejlskib; sejl har det haft, men nok nærmest for et syns skyld.
BEGRAVELSEN har fundet sted midt i 900-tallet, altså på grænsen til historisk tid, men historien tier om begivenheden. Fundets genstande viser, at den døde har været en mand, og at det må have været en mand af anseelse er indlysende. Efter at skibet var trukket op fra fjorden, har man gravet det ned i bakken. Kun stævnene har raget op. Forskibet har man lastet med dræbte dyr. Trods nedgravningen er båden krænget lidt under vægten af dyrekroppene, og styrbordssiden er trykket ind. Om selve graven ved vi kun lidt, plyndret som den er, men prægtigt har dens udstyr været. Det lastede gravskib blev dækket med planker og en høj kastet op om det. (Fig. 2)
Fig. 2. Skitseret snit gennem skibsgraven. På langs – på tværs.
PLYNDRINGEN. Hvornår den har fundet sted, kan ikke afgøres. Det har været et storstilet foretagende, som næppe har kunnet gå stille af. Udbyttet har antagelig været indbringende. Hvor er den dødes sværd, øksen, spydet? Hvor er han selv?
Til en nordisk vikingehøvdings ligfærd har hørt et yderst indviklet ceremoniel, hvor dyre- og undertiden menneskeofringer har spillet en vigtig rolle. Vi kender dette i detailler takket være en øjenvidneskildring, som lykkeligt er bevaret til nutiden.
At skibsgrave findes i Norge og Sverige er velbekendt, men Ladbyskibet opfattes almindeligvis som Danmarks eneste grav af denne art. Det er det ikke. I 1877 fandtes i Brokær lidt nord for Ribe (ved Kongeåen) en 12 m lang båd nedgravet under flad mark. Udgravningen lod i omhyggelighed meget tilbage at ønske, og idag er kun bådens jernnagler bevaret. Der blev fundet knogler – om brændte eller ubrændte vides ikke. Båden fra Brokær kan ikke dateres. I nærheden er fundet grave fra romersk jernalder, men så gammel er bådgraven næppe.
Fodnote: Knud Thorvildsen: Ladby-Skibet (Nordiske Fortidsminder, VI bd., 1. hæfte. Udgivet af Det kongelige nordiske Oldskriftselskab).
