Det ældste Aalborg

(Fig. 1.) Tavse vandringsmænd med blikket rettet stift imod jorden møder man overalt på arkæologiens vidtstrakte arbejdsmark. De er gerne alene, disse fagets sporhunde og lykkejægere. Men på Bejsebakken ved Aalborg har man i de senere år kunnet se dem i flokke, - børn, unge og gamle i intens søgen. Her - på den flade top af et markant bakkedrag - er det da også taknemligt at holde arkæologisk markvandring; lerkarskår og flintsager vrimler det med i jorden, og der er også fundet spindesten, glasperler, sølvmønter og bronzesmykker, som ploven lejlighedsvis vender op. Man skal bare bukke ryggen for at gøre fund. Men eet er at gøre fund, et andet at forstå, hvad disse fund kan fortælle. Om stedet, hvor de ligger, om tiden, de stammer fra. Den viden skal ledes frem - også på Bejsebakken.

Af Mogens Ørsnes