Deres bedste brænde

(Fig. 1)

Den 18. august 1741 måtte en læsøkone møde for birketinget, hvortil hun var indstævnet for skældsord og injurier mod en anden kone. Der blev ført forskellige vidner, og de havde ikke blot hørt, at hun havde råbt: »Djævelen regere dig, din tyv!« til modparten, men også at hun begrundede sin anklage på følgende usædvanlige måde: »Hvo der går på andres jord og tager deres lorte, den er en tyv!«

Af Bjarne Stoklund

Billede

Denne anklage bliver ikke uddybet nærmere i tingbogen, men det er klart, at det, som den indstævnede beskylder sagsøgerinden for, er at hun har samlet nogle tørre kokasser op på en mark, som tilhørte en anden. Nu kan det jo synes vel hårdt at tyvte hende, fordi hun har samlet det skarn op, som andre holder sig for gode til at røre ved, så det kræver en forklaring, og den får vi i nogle omtrent samtidige indberetninger (Fig. 2). I 1728 hedder det om læsøboerne, at »de lider meget ilde for noget at brænde, hvortil de må sanke nøje kreaturernes fortørrede gødning på marken, hvorudi denne lille republik og har sine egne love«. Desværre hører vi ikke noget om, hvori disse love består. 1743 indberettes, at »landet er forarmet, og den bedste del deraf ødelagt, så de fattige landsåtter har nu ingen anden brænde end nogle sandige tørve og kreaturernes gødning, som de tørrer og holder for deres bedste brænde«.

Periode: Enevælde (1660 til 1848)

Udgave: Skalk 1965:6

© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.