Der gaar dans

Mere prosaisk skrev den gamle klosterbroder i sin årbog om den samme begivenhed:

“1247, St. Vitalis dag (den 28. april) indtog hertug Abel staden Ribe, hvor herr Eskil, samme stads biskop blev fanget og mange af herr kongens riddere og svende. Samme år, den 3. juni, tog kong Erik staden igen.”

I disse kampfyldte dage har en forsigtig bonde eller måske snarere en farende købmand lagt sine penge i en lerpotte og gravet dem ned på Ribe Østermark. Den blev gravet op igen i 1911, og pengesummen blev optalt til 1257 stykker, hovedsagelig engelske sterlinge foruden nogle klumper af smeltet sølv og stykker af en mærkelig “dobbeltske”.

Kun ca. 40 m fra dette gamle findested stødte man i september sidste år på et lignende, omend noget mindre fund, der optaltes til ialt 177 mønter. De fremkom i ca. en halv meters dybde under gravning til kloak på Seminarievej. Der fandtes ingen spor af den pengepung, som mønterne vel forhen har ligget i.

Disse to pengesummer har måske engang haft samme ejermand, og ligesom det store fund må også det lille være nedlagt i året 1247.

Hvordan kan man nu vide det?

Det skyldes de såkaldte “kortkors-sterlinge”, der fylder godt i begge fundene. De udmøntedes med ægte engelsk konservatisme så at sige ens i tiden 1180 – 1247, under fire forskellige konger, Henrik II, Richard Løvehjerte, Johan uden Land og Henrik III. På forsiden ses et kongehoved og indskriften HENRICVS REX, på bagsiden et lille dobbeltkors, der har navngivet mønttypen, og en indskrift, som nævner møntmester og møntsted. Blandt det nye funds 168 engelske mønter forekommer otte møntsteder og en mængde forskellige møntmestre; fra Canterbury alene ikke færre end 21. (Fig. 1) (Fig. 2). På nogle af mønterne læses NIChOLE ON LVN(den), NIChOLE ON CAN(terbury). Denne Nichol er en gammel kending. Han var i 30 år møntmester i et eller flere af de vigtigste danske møntsteder, Lund, Roskilde eller Ribe, indtil han 1234 rejste til England, hvor han til sin død 1252 forestod mønten i de to førende steder London og Canterbury. Irland og Skotland havde hver deres egne sterlingtyper, af hvilke der er 3 exemplarer her i fundet.