Der er plovspor under gravhøjen

kunne inspektør Vebæk fra Nationalmuseet melde, da han i efteråret var ved at undersøge en overpløjet høj i Grønhøj, Vendsyssel.

Af Holger Friis

I 1908 fandtes under en jysk gravhøj et mærkeligt netværk af striber på kryds og tværs gennem det, der engang var oprindelig markflade. Først mange år senere - i 1941 - fik dette fund sin rimelige forklaring. Gudmund Hatt tydede striberne som furer efter oldtidens primitive plov, arden (som ikke vender jorden, men kun ridser den op). Det gik, som det så ofte går: Da først plovsporene var erkendt, dukkede de op alle vegne, under hustomter, under digevoldinger, men stadig først og fremmest under gravhøje. Disse høje måtte altså være lagt på marker, som tidligere havde været dyrket - mente man.
Arkæologen, tandlæge Holger Friis, Hjørring, fremsætter her til overvejelse en anden forklaring.

Højen var fra bronzealderen. Den havde fra først af været bygget over tre egekister med en række store randsten udenom. Senere var den udvidet for yderligere at dække en meget stor stenkiste, indeholdende bl. a. et bronzesværd.

Da jeg ikke tidligere havde set oldtidsplovspor, tog jeg straks ud til gravpladsen. Arbejderne havde gravet en meget bred tværgrøft gennem højen. I det gule undergrundssand så man meget tydeligt ardsporene, der viste sig som sorte striber i retning nord—syd og øst—vest - et regelmæssigt netværk med kvadrater, ca. 25-30 cm.

En ældre landmand i den interesserede tilskuerskare bemærkede, at det dog var en mærkelig måde at pløje marken på. Det slog mig, at han måske havde ret, og jeg fik da den tanke, at der måtte være en anden praktisk forklaring på ardsporene. Snittene gennem højen viste ualmindelig tydeligt, at den helt var opbygget af græstørv — græstørv af netop den størrelse, som skakbrædtet viste. Tørvene var 10-15 cm tykke, ved en hastig opmåling af højen og udregning kom vi til det resultat, at man ved opbygningen havde brugt mindst 11.000 græstørv, som må have dækket et areal af ca. 1000 m2 . Selv med moderne redskaber kan det være besværligt nok at grave græstørv. Hvilket kæmpearbejde må det ikke have været i bronzealderen. Hvis da ikke bronzealderfolkene har båret sig ad på den måde, jeg her vil foreslå.

Man har valgt en plads, hvor grønsværen var ca. 10 cm tyk. Med en ard har man skåret igennem den helt ned til det gule undergrundssand. Efter at pladsen var inddelt med ardspor på kryds og tværs, har man nemt med en stang kunnet stikke ind under hver firkant og vippe græstørvene op. Og af dem har man bygget højen (fig.1), (fig. 2).

Billede

Fig. 1: Plovspor under gravhøj i Sevel sogn ved Skive. Se Kuml 1952.

Billede

Fig. 2: Denne gennemskårne gravhøj er som så mange andre oldtidshøje bygget af græstørv. Tørvene er lagt med vegetationssiden nedad (se nærbilledet!).

Den første indvending meldte sig straks. Det viste sig, at der under selve græstørvhøjen lå et 12 cm tykt muldlag, urørt. Det var jo også mærkeligt, om man først skulle have fjernet et lag græstørv på højpladsen for derefter at lægge det på igen, da man byggede højen. Det var marken omkring højen, man havde brug for at skære ud i firkanter, ikke selve højens plads. Hvorfor skulle man gøre det?

Jo, det er måske ikke så svært at forstå. Da man ridsede marken op, har man pløjet højpladsen med, simpelthen fordi det var lettere end at lade være. Det var nemmere at køre lige igennem end at dreje udenom. Tørvene på højens plads blev skåret ud,
men fik lov at ligge. Netop derfor står sporene så tydeligt her.

Den gamle forklaring, at furerne er opstået ved almindelig jorddyrkning, kan ved nærmere eftertanke nok give anledning til et par spørgsmål. Hvorfor har man så ofte lagt højene netop på agrene, når der efter al sandsynlighed har været nok af udyrket land? Og hvorfor er der tilsyneladende næsten altid kun pløjet en enkelt gang? Gentagne pløjninger måtte jo have ridset jorden ganske anderledes op.

Det ville være interessant at prøve at følge ardsporene uden for højene. Netop her i Grønhøj er muligheden der, for marken omkring højen er delvis dækket med flyvesand.

Det samme mønster af ardspor, som vi kender fra højene, er i enkelte tilfælde fundet under jernalderhuse. Også her har man skullet bruge mængder af græstørv til mure og tag.