Der er alletider gemt en skat

En aften silde kom en mand ridende fra Viborg til Holstebro. På vejen blev han meget tørstig, og da han red om ved Daugbjerg Das - en banke syd for Daugbjerg - kom der en kone ud fra højen og bød ham en drik af et sølvkrus. Han førte det allerede til munden, da det randt ham i tanke, at det måske var en giftig drik, og så slog han i stedet indholdet over skulderen, stak kruset til sig og sprængte af sted i galop. Konen, det var ingen anden end bjergmandens hustru, satte efter ham, for hun ville jo nødig miste sit krus, og da han red ud i åen ved Hagebro, var hun ham allerede så nær, at hun rev den ene sko af hesten. Deraf kommer byens navn. Men over rindende vand kan sligt pak aldrig færdes, hun måtte vende om og lade karlen beholde kruset. - Hun var blevet syg af det stærke løb og døde, inden hun nåede hjem. En stor sten viser hendes grav den dag i dag.

Af Bengt Holbek