
Den røde hane
26. august først på eftermiddagen så Roskildes borgere med forbløffelse deres domkirke brænde. Kun få havde vel forestillet sig, at det kunne ske, men det lod sig altså gøre, og om situationens alvor kunne ingen være i tvivl. Den bygning, som mange sætter øverst på listen over vore kulturværdier, var virkelig i største fare. At udgangen på sagen blev over al forventning, skyldes naturligvis først og fremmest brandvæsenet, men også en hel del held. Hvælvingen over koret holdt; var den styrtet sammen, var det nok gået med dronning Margrethes sarkofag, som det i sin tid gik med hendes fars i Sorø – og det ville kun have været et enkelt punkt på tabslisten.
Af Redaktionen

Det er ikke første gang, ilden har haft fat i Roskildekirken: Vi har nogenlunde troværdige efterretninger om fire brande, men ingen sikkerhed for, at der ikke har været flere i bygningens lange, omskiftelige historie. Den kirke, som står i dag, blev påbegyndt i sidste halvdel af 1100-tallet, vistnok af den byggeglade biskop Absalon, men den var ikke den første på stedet. To hundrede år tidligere havde Harald Blåtand som et led i sine bestræbelser på at gøre danerne kristne placeret en kirke her; den var af træ og blev ret snart udskiftet med en lille frådstenskirke, som senere selv måtte vige for en større af samme materiale (Fig.1, Fig. 2). Til den nye bygning, som Absalon menes at have lagt grunden til, og som altså er den fjerde i rækken, anvendtes ikke frådsten, men det nye byggemateriale teglstenen. At sige, at den skød rask i vejret, ville være overdrevet; fuldt udbygget var den først henved 200 år senere, og da havde allerede den første brand fundet sted. Den indtraf sommeren 1282 – ved et uheld i ærkedegnens køkken. En samtidig kilde antyder, at kirken brændte helt, men noget tyder på, at skaden også dengang var begrænset til tagetagen.
Bliv abonnent
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.
Periode: Middelalder (1050 til 1535)
Udgave: Skalk 1968:6
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.
Læs endnu mere om fortiden

Ørbec

Biskop satte scenen

Til bords med Ingeborg Skeel

Peder Olsen

