Den hovedløse trold
(Fig. 1) Enhver, som besøger Herlufsholm, den gamle kostskole i Sydsjælland, grundlagt 1565 af Herluf Trolle og Birgitte Gøye, vil lægge mærke til to figurer eller motiver, som tydeligvis spiller en rolle i skolens liv. I alle fald ses de overalt, ude og inde, i kirken og på de andre bygninger, på elevernes uniformer og sportstrøjer, og talrige andre steder lige til skolens spisestel og drengenes uniformsknapper. Det er stifternes våbenmærker, Herlufs røde hovedløse trold i gult felt og Birgittes tre hvide muslingeskaller i blåt.
Af Sven Tito Achen
(Fig. 2). Disse to våbener, som klæder hinanden så brillant, er vidt forskellige i deres oprindelse og er nok værd at se nærmere på, især Trollernes trold. Medens Gøyernes muslingeskal er en af heraldikkens almindeligste figurer, er trolden så sjældent et våbenmærke, som det er muligt at blive: det er den eneste heraldiske trold i Skandinavien, troldes hjemland, og dermed utvivlsomt i verden. Men hvorfor tager en person, en slægt, sig overhovedet et så bizart våben som en trold?
Bliv abonnent
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.
Periode: Renæssance (1536 til 1659)
Udgave: Skalk 1965:5
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.
