Den brækkede mast

Sådan står der på en stenstøtte af form som en splintret undermast i et linjeskib. Det ejendommelige mindesmærke befinder sig på volden ved batteriet Sixtus, hvorfra der skydes salut ved højtidelige lejligheder, for eksempel når dronningen går ombord i »Dannebrog« for at sejle til England. Støttens symbolik er for så vidt let gennemskuelig, den brækkede mast illustrerer udmærket begivenhederne på Københavns Red hin skæbnesvangre skærtorsdag – men hvem var Schrødersee?

For at forstå den noget kryptiske indskrift på mindesmærket må man vide, at han på tidspunktet for det engelske angreb var pensioneret som søofficer på grund af sygdom. Han befandt sig i kronprinsens følge, som fra batteriet Sixtus overværede slaget mellem de engelske orlogsskibe og den danske forsvarslinje, der hovedsageligt bestod af opankrede blokskibe. Midt under kampen kom en båd ind fra blokskibet »Indfødsretten« med melding om, at chefen kaptajn Thura var faldet, og at man havde behov for en afløser. Schrødersee tilbød sig, gik i båden, men blev dræbt af en engelsk kugle, straks han satte fod på »Indfødsrettens« dæk.

Den beslutsomme modstand overraskede englænderne og styrkede danskernes selvtillid kolossalt. Som ved Københavns belejring under svenskekrigen i 1659 var man nær ved at betragte udfaldet af slaget som en absolut sejr. Det kommer til udtryk i Oehlenschlägers erindringer, hvor han skriver: »Den anden april 1801 oprandt, på hvilken dag en stor engelsk flåde blev ødelagt af vort dusin blokskibe, hvilke efter slaget var vrag, som de var forhen. Nelson, de europæiske sømagters skræk, blev i denne kamp overstrålet af en liden flok danske søofficerer. Det er sandhed, det er et faktum!«

Digterens optimistiske vurdering af situationen gengiver sikkert stemningen i hovedstaden umiddelbart efter begivenheden, men har ikke meget hold i virkeligheden. (Fig 1). Tilbageslaget kom i 1807 med byens bombardement og tilintetgørelsen af den danske orlogsflåde. Med pedantisk konsekvens bortførte eller ødelagde englænderne alt det i den danske marine, som de kunne lægge hånd på – selv kontorsaksene på skrivebordene og låsene i dørene blev fjernet. Den brækkede skibsmast fik for alvor aktualitet som nationalt symbol, men det vil vi vende tilbage til senere.