Den ædle skrivekunsts berømmelse

På dette tidspunkt var skrivekunsten endnu forbeholdt et fåtal af befolkningen, og der skulle gå mange år, før det at kunne læse og skrive skulle anses for en selvfølgelig ting for hvert menneske i landet. Ude omkring i Europa var der imidlertid gjort en aktiv indsats for udbredelsen af skrivefærdighed gennem udsendelsen af en række skrivemønsterbøger eller »skriveskoler«, som de også kaldes. (Fig. 1) Tysklands største kunstnere interesserede sig for skriftens udformning, og 1519 udkom den første skrivemønsterbog nord for Alperne. Det blev begyndelse til en lang række lignende, både tyske, franske og hollandske. I begyndelsen af 1700-årene sad lybækkeren J. C. Oehlers som leder af Sct. Nicolaiskole i Flensborg, og han brugte blandt andet sin tid til på sirligste måde at udføre en række forskriftblade »til fremme af den ædle skrivekunst, udført med pen og til nytte for mine elever, såvel som alle unge mennesker og elskere af skrivekunsten«. Sådan skriver han i fortalen til den kobberstukne udgave af den »Skriveskole«, som han udsendte 1718 og tilegnede monarken, der jo på det tidspunkt var den danske konge.