De vise mestre

Det meste af stoffet er i sin oprindelse kommet til os udefra – fra Tyskland, Frankrig, Italien, ja helt fra Orienten – og det er forståeligt, at det gjorde lykke hos et hungrende publikum. Riddere og skønne damer, store kejsere og frygtelige troldmænd blev gæster hos jævne borgere og bønder, der led med heltene, harmedes over skurkenes træskhed og frem for alt nærede en klippefast tro på, at det skildrede virkelig havde fundet sted. Titler som »Dværgekongen Laurin«, »Vigolejs med guldhjulet« og »Den skønne Magellone« er typiske for genren, der holdt sig helt til 1800-årene, hvor den blev slået ud af almanakkerne.