De store mosefund

Hver enkelt af de syv omfatter mange slags sager: værktøj, træ- og lerkar, kamme og klædningsstykker, hesteskeletter og hestetøj, men hovedbestanddelen er i alle tilfælde våben, som giver det hele et åbenbart krigerisk præg. De fleste genstande bærer mærker af brænding eller anden forsætlig ødelæggelse, men denne voldelige behandling må de have fået før de havnede i det, som nu er eng eller mose, men som i mange tilfælde i oldtiden var åben sø. Tingene findes spredt mellem hinanden, og fordelingen - så vidt man har kunnet studere den - tyder på, at de er kastet ud fra bredden. På ét nær falder alle fundene inden for tidsrummet ca.100 til ca. 550 efter Kristus. Samme plads er ofte benyttet flere gange gennem lang tid.

Ældst af de syv fund er det fra Hjortspring mose på Als. Hovedstykket var her en 13 meter lang krigskano af en type, som peger bagud i tiden, mod bronzealder. Den lå adskilt oven på en delvis parteret hest og omgivet af våben og skjolde. Bemærkelsesværdigt var fundet af 20 ringbrynjer (de må have kostet formuer på den tid) og af drejede trækar, som næppe kan være af dansk oprindelse.

Hjortspringsfundet er mosefundenes forløber, og forspringet er på flere hundrede år. Først og størst i hovedstyrken er det fynske Vimosefund - halvfjerdetusinde genstande samlet på et lille, med vidjer indhegnet, område. Hovedparten er som sædvanlig våben: sværd, skjolde, buer, pile og ikke mindre end 1000 spydspidser Dertil kommer hesteudstyr, et vognhjul, høstredskaber, snedker- og smedeværktøj, spillebrætter og terninger. En næsten fuldstændigt bevaret ringbrynje består af 20.000 ringe, hver af dem gribende ind i fire andre.

Lidt yngre - taget som helhed - er den sønderjyske Thorsbjerg-plads, atter et indhegnet område med mængder af sager - som ilden øjensynlig har haft godt fat i. Nogle sværd og spydspidser lå indsvøbt i en ringbrynje, mens en anden brynje var flået i to stykker, som blev fundet langt fra hinanden nedlagt i hver sit lerkar. Et sted var en stabel skjolde gennemboret med et spyd. Der var hjelme af bronze og sølv, hestetøj af læder, et par mandsdragter (der heldigvis har undgået ilden), en hørive og nogle snurretoppe - hvem der så har leget med dem? Her som i flere af de andre mosefund blev der fundet genstande med runer. Skriften er nået til Norden!

I Nydamfundet - også sønderjysk - var sagerne nedlagt i og om tre store både. Af de med sværdhug slemt læderede hestekadavere lå tre med bidsler i munden; et kokranium havde et skjoldbræt stukket i gabet. Nydam hører til de yngre mosefund, men yngre endnu er den fynske Kragehulplads. Området her var indhegnet med nedstukne spyd.

Nyest udgravede og i visse henseender derfor bedst oplyste er de to østjyske pladser ved Illerup og Ejsbøl. Endelig fik vi lejlighed til at se et stort mosefunds fantastiske oldsagslag i større samlet afdækning - den situation, som er vist på billedet ovenfor (fig. 1).

Litteratur: C. Engelhardt: Sønderjyske og fynske mosefund, 1863-69. Under genudgivelse ved forlaget Zac. - Nordiske Fortidsminder, 3. bd., 1. hæfte (Hjortspring). Kuml 1951- og 56 (Illerup). Nationalmuseets Arbejdsmark 1959 og Skalk 1960:4 og 1962:4 (Ejsbøl).