De stirrer forfærdet på stjernen

I Normandiet, i en bygning bag gamle haver i byen Bayeux, befinder sig i dag een af det kunstrige Frankrigs værdifuldeste skatte, det berømte Bayeuxtapet. I tusindvis strømmer turister til for at se dets mærkelige vrimmel af heste, skibe, dyr og krigere, og for en franc eller så kan de leje en mikro-radiomodtager og vandre langs de gamle broderier, medens de på et af hovedsprogene lytter til billedtæppets beretning om Englands erobring i året 1066 (Fig. 1). Det er netop 900 år siden, at denne store, aldrig senere gentagne, bedrift fandt sted (Fig. 2).

Af Hans Jørgen Madsen

Vi befinder os ved vikingetidens afslutning – ja nogle forskere lader ligefrem den omtalte begivenhed i 1066 være grænsepæl. I mange egne af Europa har de nordiske rigers vældige kraftudfoldelse sat sig spor, og landene omkring Kanalen er mindst af alle gået ram forbi. Selve navnet Normandiet røber denne franske landsdels nære tilknytning til Norden. Efter gentagne overfald af vikingehære greb frankerkongen Karl den Enfoldige i 911 til den udvej at overdrage det nordfranske område til vikingehøvdingen Rollo, som han på meget favorable vilkår lod grundlægge et hertugdømme. Rollos eneste forpligtelse som regent var at holde andre vikingeangribere borte, og efterhånden konsoliderede normannerne sig som en uafhængig politisk enhed, der i højeste grad var en trusel mod det øvrige Frankrig. – I England stod det ikke meget bedre til. Flere århundreders vikingeplagerier var endt med landets fuldstændige erobring, og i 29 år var den danske konge tillige Englands konge. Ved Hardeknuds død i 1042 blev fremmedherredømmet ganske vist bragt til ophør (Fig. 4). Edvard Bekenderen, der var af gammel engelsk kongeslægt, besteg tronen, men næppe med nogen stor tiltro til dens urokkelighed.

Udgave: Skalk 1965:6 © Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse. Redaktør: Louise Mejer. Ansvarshavende redaktør: Jacob Buhl Jensen.