De glemte stenhuggere fra Stevns

Allerede da jeg var i seksårsalderen havde arkæologien fået godt tag i mig. Nøje fulgte jeg med ved familiens forårs- og efterårsgravning i haven i Holtug på Stevns. Min interesse belønnedes retfærdigvis med flere ting fra yngre stenalder (mejsler, en tyndnakket økse, seglblade m.m.). Ud over disse sager blev der hvert år fundet mange små firkantet tilhuggede flintstykker, og i tillid til, at al tildannet flint måtte være fra stenalderen, formodede jeg, at der måtte være tale om en slags skrabere. Da antallet af disse næsten ens stykker var steget til 25, indsendtes et eksemplar til Nationalmuseet. Efter nogen tids spændt venten kom et langt svarbrev fra - Tøjhusmuseet. Det berøvede min skraber samling enhver duft af stenalder, men gav den til gengæld en ny og uventet betydning; det lille flintstykke var nemlig ikke et stykke oldtidsværktøj, men et vigtigt tilbehør til et skydevåben (såkaldt flintlåsvåben, der netop har navn efter den lille flintesten). Det var en stor dag, da jeg som syvårig i 1949 afleverede en cigarkasse fuld af bøsseflint til Tøjhusmuseet og fik lov at trykke låsen af på et kolossalt gevær og se gnisterne flyve fra fyrstålet. - Siden da er flere cigarkasser blevet fyldt med bøssesten fra Holtug og fra andre steder på Stevns. Det foreløbige højdepunkt i denne indsamlingsvirksomhed er nået nu i sommer, hvor det for første gang er lykkedes at finde bøssesten, som med næsten fuldstændig sikkerhed kan siges at være hugget af en bestemt navngiven mand.

Af Carsten Hess