De glædede sig over deres fund

Da de havde dvælet en tid lang på øen, plagede af mange vanskeligheder og farer, thi overfarten var såre besværlig – søgte de sig et nyt sted at flytte hen og kom så til en grund, som hedder Øm, omgivet til alle sider af vand og moser, og fandt der nærved skoven mellem to søer, Gudensø og Mossø, et sted, der var tæt overgroet med mange buske, og som tyktes dem at egne sig vel, hvis der blot ikke havde manglet vand til klostrets brug og nytte. En kunstfærdig munk, hr Martin, målte da med et blylod vandstanden i begge søer og højden af det land, der skulle gennemgraves mellem dem, og derved fandt de, at vandstanden i den søndre sø var en alen højere end i den nørre. Deraf skønnede de, at de ville kunne få vand til alt, hvorved de havde brug derfor, og at de aldrig for fremtiden ville mangle det. De glædede sig da over deres fund, solgte deres ejendomme – og anstrengte sig af al magt for at skynde sig hen til det nyfundne sted. (Fig. 1)