De dødes lange huse

Under en udgravning sidst i 1940’erne på en lille holm i den nu udtørrede Korup sø ved Barkjær-gården på Syddjursland dukkede et mærkeligt anlæg op. To hustomter af påfaldende længde, op mod 90 meter, og af anselig alder, nemlig fra begyndelsen af yngre stenalder, den første bondetid. De lå parallelt i øst-vestlig retning, begge omrammede af sten og med en ti meter bred stenbro imellem, den blev straks opfattet som en »bygade«. Tagene har været båret af stolper, hvis spor dannede rækker ned gennem husene, og begge huse har ved tværvægge været opdelt i mindre rum, 29 i det ene og 30 i det andet. Ligeledes i begge huse fandtes grave under gulvene. Den mest iøjnespringende forskel mellem de to bygninger var bredden, ca seks mod ca otte meter. Det brede hus smalnede lidt til mod den ene ende, så at grundfladen blev trapezformet.

Af P. V. Glob

Tolkningen af Barkjær-fundet synes ligetil. Et kollektivt landsbysamfund har i fællesskab anlagt husene og ryddet urskoven i det omliggende land til marker for korn og græsgange til husdyr. At man har valgt den lille holm i søen med en smal landtange som eneste forbindelse til »fastlandet«, må skyldes sikkerhedsgrunde. Bondefolket var nyindvandret fra fjerne egne og levede ikke altid i fred med de gamle indbyggere, jægerfolket, hvis bopladser er påvist talrigt omkring Korup sø og langs dens afløb nordud gennem Kolindsund til det salte hav.

Nogen langvarig bosættelse var der intet, der tydede på, et par generationer, en 30-40 år måske. Svære sandflugtslag fra de omgivende marker og strandbredder, der på landsbyens tid lå åbne og ubeboede, har dækket og bevaret de forladte anlæg, indtil vi fandt dem igen (Fig. 1).

Periode: Bondestenalder (3900 til 1701), Dyssetid (3900 til 3301)

Udgave: Skalk 1975:6