De arkæologiske år 1957

Den 22. maj fejrer Nationalmuseet 150-års fødselsdag. På denne dato nedsattes Den kongelige Commission til Oldsagers Opbevaring, og det første skridt var dermed taget til at virkeliggøre professor Rasmus Nyerups drøm om et Nationalmuseum, hvortil “enhver frivilligt skulle frembære sin Skærv på Nationalhæderens Alter”, således at det, der “fordum lå adsplittet i enkelte Mends Gennier, skjult for Granskerens og Kenderens Oje”, nu skulle findes “samlet som i eet skønt Hele”.

Vejen er lang fra den første offentlige samling på Trinitatis kirkens loft og til det udvidede Prinsens Palæ, hvor hovedparten af Nationalmuseet i dag har til huse men det, der begyndte som en systematisk indsamling og udstilling af oldsager, blev i århundredets løb til en museumsplan af mere vidtrækkende art. Efterhånden indordnedes statens øvrige, kulturhistoriske samlinger under planen, og deraf opstod det Nationalmuseum, der nu på alsidigste måde kan belyse menneskets kulturhistorie over hele den vide klode. Museet er rigtignok blevet et noget større, men vel også skønnere hele, end selv den begejstrede Rasmus Nyerup i 18o7 kunne profetere om.

163 lokalmuseer spredt ud over hele landet deltager i hyldesten til det jubilerende Nationalmuseum. Disse mange museer spænder fra store, velordnede samlinger til et museumsproletariat med elendigst tænkelige arbejdsvilkår, men båret oppe af ildhu og offervilje. Også de står i dag på skillevejen, men for dem gælder det fremtid og eksistens — ikke tilbageskuen over et dådrigt liv. Spørgsmålet om lokalmuseernes økonomi og fremtidige forhold er nu under debut og kræver svar. — Et vigtigt punkt på årets dosmerseddel.

Der er endnu en grund til i år at lykønske Nationalmuseet, og lykønskningen må i dette tilfælde samle sig om lederen af museets oldtidsafdeling, dr. Therkel Mathiassen. Gennem 2o år har han ledet og nu afsluttet det store arbejde med registreringen af landets fredede oldtidsminder, for hvis ødelæggelse fredningsloven af 1937 satte bom. Omkring ved 24.000 dysser, jættestuer, gravhøje, bautasten osv. er gennem dette arbejde blevet sikret for eftertiden. Det er dog noget, omend vi må begræde tabet af mere end dobbelt så mange.

Som et lille frisk skud på det arkæologiske livstræ kan sluttelig nævnes den Worsaae-medaiIle, som det unge Jysk Arkæologisk Selskab i år lader uddele for første gang. (Fig. 1)