Daterende glimt

I visse mineraler, for eksempel kvarts, findes oplagret energi, tilført lidt efter lidt ved stråling fra omgivelserne. Udsættes mineralet for stærk varme, frigøres denne energi i et kort - for øjet synligt - glimt, energilageret er dermed tomt, og ny »opladning« kan begynde; denne fortsætter støt, forudsat at den ikke afbrydes af ny ophedning.

Et skår af - for eksempel - et stenalderkar indeholder kvartskorn, nemlig fra det sand, som i sin tid blev tilsat pottemagerleret. Ved karrets brænding blev energien i disse korn udtømt, men ny energi er tilført i årtusinderne, som er gået siden da. Når datering skal foretages, knuses skåret, og kvartskornene frasamles. Ved at opvarme dem til energien udløses og måle mængden af denne, får man et udtryk for skårets alder - et udtryk, der lader sig omsætte i årstal.

Det er klart, at der er usikkerhedsmomenter forbundet med denne metode, men visse fejlkilder kan på forskellig måde begrænses, og ved fortsat virke skal det nok lykkes at komme flere til livs. Metoden er endnu på forsøgsstadiet; der arbejdes med den forskellige steder i verden, således på Risø, hvor V. Mejdahl har opnået resultater, som lover godt.