Circus

De ældste »cirkusfolk«, vi kender til, har antagelig optrådt i forbindelse med religiøse ceremonier. Blandt bronzealderens helleristninger, hvis tilknytning til religionen man ikke kan tvivle om, er der fremstillinger, som synes at gengive artistisk optræden, og vi ved for eksempel, at linedans indgik som led i grækernes Dionysoskult.

De »overnaturlige« handlinger knyttede udøverne nær til guddommene - så nær, at den kristne kirke straks fra begyndelsen opgav at kæmpe imod og i stedet tog artisterne under sine vinger. Som aktører i kirkespillene gav de disse forestillinger et for menigmand kærkomment folkeligt islæt. At der trods alt var et svælg mellem gejstligheden og artisterne, fremgår blandt andet af den middelalderlige legende om gøgleren og Jomfru Maria: En ringeagtet akrobat og taskenspiller var søgt inden for klosterets mure for at dyrke sin gud, men han kunne ikke som de belæste munke lære alle bønnerne udenad. Dette deprimerede ham, og en aften sneg han sig ind i kirken for på sin egen måde at vise sin gode vilje. Foran Maria-altret gav han så alt, hvad han ejede: sin kunst. Han stod på hænder, slog saltomortaler og slog knuder på sig selv. Han vidste ikke, at de lærde brødre stod bag søjlerne; de smilede overbærende, men deres smil forsvandt, da han udmattet af sine anstrengelser sank sammen foran altret, og guds moder i egen person steg ned fra sit stade og med sit slør tørrede sveden af panden på sin tro gøgler.

Efter reformationen henvistes gøglerne til markedspladser, hvis da ikke en herremand havde bud efter dem, eller en konge behøvede en hofnar. Deres position svækkedes, og de blev regnet lige med zigeunerne, der på dette tidspunkt spredtes over Europa. 21. marts 1738 forbød en dansk lov simpelthen alle komedianters, akrobaters, linedanseres og tryllekunstneres »spil og eksercitser«.

Astleys succesfulde sammenslutning af artisterne i cirkusmanegen, som altså fandt sted for netop 200 år siden, brød dog isen, og snart krydsede den ene cirkus efter den anden vore grænser. Dynastier, der knap mere huskes, opstod og forsvandt, men cirkus som sådan har bevaret sin karakter nogenlunde uændret siden Astleys tid. Nye træk er dog kommet til, således kunstcyklisterne, der naturligvis først kunne vise sig i manegen efter cyklens opfindelse 1861, og en så smuk ting som den flyvende trapez; den skyldes en genial ide undfanget 1859 af en 21-årig franskmand Léotard, som derved blev hele Europas erklærede yndling. Heste i fri dressur - en disciplin, vi vanskeligt kan forestille os cirkus foruden - var heller ikke med fra begyndelsen, den opstod i Frankrig tidligt i forrige århundrede; som den fornemste udøver og rendyrker af denne kunst må nævnes Schumann-dynastiet, som desværre kun to år endnu vil kunne vise sine fremragende præstationer i den smukke cirkusbygning i København.

Det er i det hele taget i stærk modvind, cirkus i år fejrer sit 200 års jubilæum. Få cirkus opstår, mange går ind; der er al brug for gode ønsker, og på dem skal det ikke mangle. Blandt nutidens forlystelser er cirkus den traditionsrigeste, den der har bevaret mest af sit oprindelige væsen. Dens særlige charme ligger i, at den - uden på nogen måde at lægge skjul på sin alder - har formået at holde sig så vidunderligt ung.