Bronze for rav

I slutningen af forrige århundrede fandt man i det lave kystland mellem Frederikshavn og Sæby, nedgravet i en lav bakke, et lerkar fyldt med uforarbejdede ravstykker og nogle halssmykker, som daterer fundet til første halvdel af bronzealderen. De tre kilo rav må have været en vendelbos nedgravede forråd, en lille formue – også for finderen, der modtog 18 rigsdaler og 30 skilling i findeløn. Ikke længe efter fremkom et andet fund, 5-600 år yngre, men også værd at nævne i denne forbindelse. Tæt op til Vesterhavet, i klitterne syd for Bulbjerg, stødte man på en boplads, hvor et lille bronzealdersamfund i en årrække har holdt til i stadig kamp mod vind og vejr. Flere gange er pladsen føget til, men spredt på den lå nu lerkarskår, knogler af unge husdyr og ravklumper, mest u- forarbejdede småstykker, i det hele kun nogle få hundrede gram. Et beskedent men nok så talende vidnesbyrd om, at folkene på Bulbjerg- pladsen efter pålandsstorm har søgt rav langs den brede strand ud for bopladsen. (Fig. 1)

Af Jørgen Jensen

Vist blev ravet benyttet af bronzealderfolkene. Det brugtes til knapper, til skafter på småsyle, hvormed man tatoverede sig, og til ornamental indlægning i store støbte bronzegenstande; og når vi finder det i de gravlagtes læderpunge sammen med alskens småting, der må have stået i magiens tjeneste (se Skalk 1966:5) og som småsplinter i urnerne mellem de brændte ben, betyder det sikkert, at ravet også har fundet anvendelse som lykkebringende eller ondtafværgende amuletter. I bronzealderens tusinder af grave og mængder af depoter er der vel alt i alt et par hundrede ravfund, men bortset fra de to førstnævnte er det altsammen småtteri – nok til at vise, at man har kendt og værdsat de dunkeltgule vidunderklumper, men for intet at regne mod de ravmængder, vi kender fra stenalderens Danmark. Stenalderfolket smykkede sig med ravet til det overdådige, ikke mindst kvinderne, der bar det i lange sindrige kæder med perler, undertiden i tusindvis. Fra hele bronzealderen er der næppe bevaret mere end fire kilo rav. Et enkelt af stenalderens ravfund har alene præsteret det dobbelte.

Ser man bort fra ravet, er bronzealderen ellers ingen fattig tid, tværtimod. De mange rige gravfund vidner om en velstand langt større, end vi kender fra tiden før og efter. Bronzen, der nu afløser stenen som råstof, optræder i mængde, og så må man endda regne med, at det kun er en forsvindende brøkdel af den oprindelige rigdom, som er bjerget ind i museerne gennem de sidste generationers virke. Det er så meget mærkeligere, som hverken kobber eller tin, de to bestanddele, som indgår i bronzen, optræder naturligt her i landet. Det samme gælder guldet, som også er med til at kaste glans over tiden. Hver stump af disse metaller må være bragt hertil udefra. Forudsætningen for bronzealderens rigdom er med andre ord et veludviklet handelssamkvem med landene mod syd. Bronze og guld er blevet importeret via mellemhandlere i Nordtyskland og Polen, og talrige færdigvarer som skjolde, hjælme, våben, arbejdsredskaber og metalkar fulgte med. (Fig. 2)

Periode: Bronzealder, Ældre bronzealder

Udgave: Skalk 1967:3 © Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse. Redaktør: Louise Mejer. Ansvarshavende redaktør: Jacob Buhl Jensen.