Brændevinens ælde

Brændevinen forvistes fra hverdagen i 1917, da en voldsom beskatning på een gang mangedoblede prisen. Før den tid hørte brændevin med til det daglige brød for store dele af befolkningen, og sådan havde det været siden slutningen af middelalderen, da akvavitten kom til Norden ad lange veje med udgangspunkt i de østlige Middelhavsegne. Også selve ordet »brændevin« er af gammel dato, det optræder i svenske skrifter fra 1400-årene. I begyndelsen tjente alkoholen hovedsagelig som læge- og skønhedsmiddel samt til fremstilling af krudt, men ret længe varede det jo ikke, før man fandt ud af, hvad den også kunne bruges til, og billig, som den var, vandt den indpas i alle samfundslag. Fremstillingen klarede man selv. I 1697 blev hjemmebrænding ganske vist forbudt, men hjemmebrænderne gik under jorden, og først langt ind i 1800-tallet blev der for alvor sat en stopper for deres virksomhed.

Af Redaktionen

Billede


Anledningen til fremlæggelsen af denne korte brændevinssaga er to små bøger, som nylig er udkommet. Den ene har tilknytning til en udstilling, der for tiden turnerer mellem de nordjyske museer. »Brændevin«, som er hæftets næsten lidt for nærliggende titel, kalder sig selv en billedbog, hvilket stemmer, for teksten er formet som en serie fyldige billedun- derskrifter til fine fotografier af brændevinsglas, -flasker, -karafler, -dunke, -ankere, for ikke at tale om selve »brændevinstøjet« – kort sagt alt, hvad der har med brændevinens nydelse og fremstilling at gøre. Bogens forfattere – Henning Kirkeby og Peter Riismøller – behandler det delikate emne underholdende og med mistænkelig sagkundskab.

Den anden bog er Holger M. Rasmussens »Brændevinsgrisen«, som har været udsolgt i en årrække, men nu foreligger i nyudgave hos Gyldendal. Det er en indtagende, men skamløs bog, som nok behandler sit stof historisk, men som ikke undser sig ved at bringe lange rækker af recepter fulde af forgangne tiders visdom om drikkens blanding og krydring med brændevinsurter. Bogen er selv lifligt krydret med tilsatte tegninger af Johannes Larsen. Dette skrift bærer i endnu højere grad end det førstnævnte præg af sin forfatters indlevelse i emnet. Man må fraråde alle ordentlige mennesker at købe denne bog og håbe, at oplaget rækker til os andre.

Periode: Renæssance (1536 til 1659)

Udgave: Skalk 1966:4

© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.