Bondekrigeren

Besøgende i Vor Frue Kirke i Århus bør ulejlige sig ud i fratergården og derfra ind i det gamle dominikanerklosters vestfløj med den velbevarede kapitelsal – et af dansk klosterarkitekturs smukkeste rum, der blandt andet præsenterer sig ved bemærkelsesværdige kalkmalerier med både bibelske og verdslige motiver. De sidste er ikke de mindst interessante: en landsknægt med sværd, en regimentsmusiker samt to grove bønder (den ene afbildet her på siden). I en kappeflig har den anonyme kunstner malet dateringen: 1517.

Det var et i flere henseender højdramatisk år: Christian II’s højtelskede Dyveke døde, og hendes formodede banemand Torben Oxe henrettedes. (Fig. 1). Danmark begyndte krig med Sverige, hvilket førte til unionens endelige sammenbrud. Fra kirkelig side indskærpedes det lidet respekterede forbud mod munkes og præsters omgang med det andet køn – et forbud, der skulle overflødiggøres af reformationen, som Martin Luther, næsten i selvsamme stund, lagde grunden til gennem offentliggørelsen af sine 95 sætninger. Også Luthers landsmænd, de tyske bønder, ytrede det år deres utilfredshed, omend på andre områder; de organiserede sig og hejste oprørsfanen, hvis mærke var en »Bundschuh«.