Bomærker

(Fig. 1) »Den, der ikke kan læse, bedes henvende sig hos smeden!« Citatet, der er bevaret som et kuriosum, peger tilbage i tiden, mod bondesamfundet og det liv, som levedes omkring landsbyens samlingsplads. I den samme verden med dens mangelfulde kendskab til skrivekunsten hensættes vi ved bestemmelsen i Danske Lovs afsnit om kontrakter og forpligtelser, hvor det hedder: »Den, som ej kan læse eller skrive, skal sætte sit segl under, om han har noget, eller sit bomærke, med to dannemænds hænder til vidnesbyrd, som han selv dertil har opfordret, og som skal være til stede, når handlingen sluttes og lydeligt oplæses.

Af Holger Rasmussen