Bogen om germanerne

Det lykkedes aldrig Romerriget at underlægge sig Germanien, men lysten var brændende - især efter at Gallien havde krummet sig under åget. Germanerne - de vidt spredte stammer øst og nord for Rhinen, herunder skandinaverne - var ikke til at tale med; de blev af romerne betragtet med irriteret respekt og var i høj grad genstand for deres interesse. Denne interesse gav sig blandt andet udtryk i skriftlige arbejder. Julius Cæsar gjorde begyndelsen, da han til sin bog om Gallerkrigen føjede en kort Germaniensbeskrivelse. Andre fulgte i sporet, men af disse er der kun en enkelt, hvis værk er bevaret til nutiden: Tacitus. For beboerne i de beskrevne områder (og til dem hører altså vi selv) er hans »Germania« noget helt uvurderligt - et strejflys i mørket, det første varsel om kommende historisk tid. Ikke mindst arkæologer har værdsat den som supplement til deres ikke altid lige veltalende fund. (Fig. 1).

Af Redaktionen

Log ind eller opret en konto og tilmeld dig nyhedsbrevet for at læse denne artikel.