Bjørnkjær-gåden

Næsten hvert stykke er uden lige i ind- og udland, men alt tyder på, at i hvert fald hovedparten af det fundne har udgjort et samlet sæt, der af en eller anden grund er kasseret og kastet i brønden. De seksten tragte er i størrelse fra 10 til 54 cm og, bortset fra de tre mindste, alle glaserede indvendig; en skiller sig ud ved at have tre borede huller ved overgangen til tuden. Syv store skåle og seks låg kunne se ud til at høre sammen, men blot et par af lågene passer til skålenes lågfalse. Resten af samlingen er potter og pander. Det hele er efter alt at dømme dansk arbejde fra 1300-årene eller lidt senere. - Men anvendelsen?

Udgraveren forklarer fundet som et destillationssæt til brændevin og giver følgende opskrift: Den af kornet udvundne væske, der danner grundlaget for fremstillingen, hældes på skål, hvorover sættes en tragt (det lader sig gøre). Nu opvarmes skålen, dampen stiger op i tragten og ledes gennem rør til en svaleanordning, hvor den fortættes til omtalte drik; her kan tragten med hullerne have gjort fyldest. Brændevin var vistnok kendt i Danmark på den tid, så tanken er ikke umulig. Men det er påfaldende få af de mange genstande, der kommer i anvendelse ved denne forklaring.

Det er dog antagelig rigtigt, at sættet har været brugt til destillation eller lignende processer, og faktisk ved man, at slige kunster blev øvet af datidens stormænd, netop på Århusegnen. Bo Mogensen, biskop i Århus først i 1400-årene, skal have lavet kemiske eksperimenter, sandsynligvis med alkymistisk sigte. Hans efterfølger, bisp Ulrik, overtog 1427 Bjørnkjær. Det er iøvrigt første gang borgen optræder i historien.

Om fundet, hvoraf hovedparten opbevares på Odder Museum, kan der læses i Østjysk Hjemstavn 1941.