Bjørnbak
For hundrede år siden fik vi nye mønter, nogle sære nogen med nye værdier og nye navne: kroner og ører. Femøren var stor og klodset og blev anset for lidt komisk. Man kaldte den »Bjørnbakker«.
Af Redaktionen
Lars Bjørnbak var politiker med virkefelt i og ved Århus, men iøvrigt kendt over hele landet som en mand med egne meninger og et lidt voldsomt temperament, der gjorde ham til et yndet offer for vittighedsmagere. Han var seminarieuddannet, begyndte ved folkeskolen, men gik over til højskolen, hvor han virkede efter anti-grundtvigske principper.
I 1860'erne blev han redaktør af det nystiftede venstreblad Århus Amtstidende, men han var ingen god partisoldat - følte sympati for arbejderbevægelsen og var ivrig antimilitarist. En mand med så afvigende meninger måtte naturligvis ægge til modsigelse, men Bjørnbak lod sig ikke noget byde. Ustandselig lå han i proces med folk, der havde fornærmet ham.
Til valget efteråret 1873 modtog Amtstidende et læserbrev med vedlagt poetisk opråb til venstrevælgerne. Bjørnbak bragte begge dele, men vi nøjes med her at gengive versene. (Fig. 1)
Fig 1: Hvad skulle »Folkets Nisse«, have gjort uden Bjørnbak?
Ak for sent opdagede Bjørnbak, at han var blevet narret. Indledningsbogstaverne i de enkelte verslinjer danner, læst fra oven og nedad, en sætning med en pinlig karakteristik af redaktøren, ovenikøbet lagt i munden på ham selv. Den øvrige presse hoverede; Jyllands-Posten for eksempel gotter sig umådeholdent og konstaterer, at Bjørnbak som ansvarlig redaktør denne gang må anlægge sagen mod sig selv.
Det gjorde Bjørnbak nu ikke, til gengæld tog han så kraftigt til orde mod det første provisorium, at justitsministeren lod undersøge, om han kunne sigtes efter straffelovens paragraf om oprør. Sagen blev brat afsluttet ved Bjørnbaks død.
