Beretning om en græsselig orm

År 1720, den 10. juli, er en mand ved navn Anders Langballe, boende i Tønning sogn - udi Skanderborg amt, udgangen i marken en søndag eftermiddag, siden han var kommet af kirken, for at bese kornet, havde med sig en liden hund og en stor stok i sin hånd. Og som hunden løb ind i en rugager, bjæffede den -- . Han gik hen og ville se, hvad det var, og da han kom til dette dyr, slog han med stokken, han havde i hånden, på det, hvorover denne forskrækkelige orm søgte ham -. Manden værgede sig med stokken baglæns ud af kornet -. Og idet hunden var altid mellem manden og ormen, slog den efter hunden, at den straks døde. Derover blev manden forskrækket og løb til side det fasteste, han kunne, og så sig iblandt tilbage; da retirerede ormen sig ind i en høj imellem en hylde- og en tornebusk der straks hos på marken, hvorhen manden derefter gik, og da var denne orm krøbet ind i højen, og halen var noget udenfor.

Af Redaktionen