Begravet by

Den velkendte leg "at finde begravede byer" har fra gammel tid på yderst bogstavelig måde været leget af arkæologerne, som under floders dynd og vulkaners askemasser har hentet nogle af deres bedste skatte. Noget godt er der således kommet ud af de naturkatastrofer, som i sin tid voldte så megen ravage.

Af Oscar Marseen

Billede

Fig. 1:
Ingen beskrivelse

Herhjemme er det det fygende sand, som man engang forbandede, men som arkæologer velsigner. Under det kan man være heldig at finde landsbyer, huse, gårde, marker, som engang var frugtbare. Ved Lindholm har Ålborg museum gennem adskillige år været beskæftiget med at fremgrave et stykke tilsandet oldtid, og nu bliver der travlhed igen, for ved Hune Torp, ca. 3 km fra badebyen Blokhus, er der også noget under sandet.

Det er bygningsrester fra en sendelaf middelalderen, man denne gang er stødt på. I sig selv er det ingen nyhed, for tid efter anden har man i et bælte bag klitterne i hele Vest-Vendsyssel fundet rester af tilsandede bebyggelser. Alligevel byder det nye fund på store muligheder.

Fra præsteindberetninger ved vi, at sandflugten satte ind omkring år 15oo. Disse indberetninger er nok ikke skrevet alene af interesse for naturkatastrofen. Interessen har nok andre grundet Tilsandede marker — ingen tiende.

I 1553 var ikke mindre end 25 gårde i Hune sogn "meget fordærvede af sand". Det er een eller flere af disse gårde, som nu skal undersøges, og man ved, at man står over for anlæg, som i hvert fald er ældre end år 1600. Ved at afdække store flader skulle det blive muligt at finde og opmåle middelalderlige bygningsformer, måske med tradition til vikingetiden. Det er en sjælden chance. Bebyggelser fra denne tid ligger ellers skjult under vore nuværende landsbyer og købstæder, hvor man nu kun lejlighedsvis kan foretage små undersøgelser.

Det bedste af det hele er dog, at da sandflugten satte ind, tilstoppede den også vandafløbene til Vesterhavet. Vandet, der således blev holdt tilbage, har bevaret ting, som ellers ikke kunne have modstået tidens tand i træsager, knogler, fiskeben, strå, tøj - skulle man kunne finde med lidt held. Herigennem får man mulighed for at trænge længere ind i middelalderbondens hverdagsliv, end man ellers i reglen har lejlighed til.

Nationalmuseets 2. afdeling vil i den kommende soraner foretage undersøgelsen. Skulle De have lyst til et besøg på stedet, mens det går løs, da kan det anbefales Dem forinden at læse C. Klitgårds bog Hvetbo Herred (Sandflugten). Her vil De finde interessante oplysninger om den begravede by - ja, måske endog navnene på nogle af de gårde, som nu skal undersøges.