Begravede årstal

Oftest er et kronogram affattet på latin, hvor det også er lettere at få tilstrækkeligt med C’er; der skelnes ikke mellem U og V, som derfor begge bidrager med et femtal (V).

Et særlig elegant eksempel, hvori der kun forekommer to bogstaver som ikke indgår i talberegningen, er inskriptionen på en medalje som blev slået i Cambrai i 1678, kort efter at Louis XIV havde erobret byen. Der stod:

DVLCIVS VIVIMVS

hvilket er udlagt: »nu lever vi behageligere«, og det kunne man jo efter ønske opfatte som en ros til Solkongen eller en ironisk konstatering af at han i hvert fald ikke længere skød på byen. Men ordner man bogstaverne efter deres talværdi, får man MDCLVVVVVIII, hvilket sammenlagt giver 1678.

Som regel kan man ikke slippe fra det med så få overskydende bogstaver, og så er det man bliver nødt til at fremhæve talbogstaverne, enten ved at gøre dem større end de andre eller ved at give dem en anden farve, fx rød.

Bartholomæusnatten i 1572 blev således mindet i dette kronogram:

LVtetIa Mater sVos DeVoraVIt
(Moder Paris opåd sine børn).

Den berømte østrigske fyrsteærkebiskop Leopold von Firmian havde åbenbart en forkærlighed for kronogrammer og har i hvert fald efterladt sig to på springvand i Salzburg. På Neptunfontænen står inskriptionen LeopoLDVs prInCeps Me eXstrVXIt (Fyrst Leopold opførte mig), og deri gemmer sig årstallet for opførelsen, 1732.

Soklen til »Pferdeschwemme« på Sigmundsplatz i samme by bærer en lang indskrift, der indledes med et kronogram om året 1731, da fyrst Leopold restaurerede brønden:

pVLChrItVDo antIqVa
MIrabILI noVItate
restItVta
(Den gamle skønhed er genskabt og fornyet på beundringsværdig vis).

Også andre sprog end latin kan naturligvis bruges. Ved Montlhéry syd for Paris, hvor nu sportsbilister kappes om at slå verdensrekorder, udkæmpede Charles le Téméraire (Karl den Dristige) og Louis XI i 1465 et slag, der blev mindet med disse linier:

à CheVaL, à CheVaL,
gendarMes, à CheVaL!
(Til hest, til hest, soldater, til hest!), hvilket netop giver 1465. Der er nu lidt snyd i foretagendet, for efter de strenge regler skulle d’et i gendarmes medregnes med værdien 500 således at sætningen i den henseende passede bedre i 1965. Til gengæld ville det måske nu til dags knibe med at skaffe heste til en hel hær.

I sin blomstringsperiode har denne leg med bogstaver især været dyrket i Nordeuropa og England. Et ofte citeret svensk eksempel er mindemedaljen for Gustaf Adolf, hvor der læses

ChrIstVs DVX ergo trIVMphVs
(Kristus er vor fører, derfor vandt vi sejr); de fremhævede bogstaver giver tallet 1632, det år kongen faldt ved Lützen.

På Kulturhistoriska Museet i Lund står et prægtigt middelalderligt drikkehorn med messingbeslag, hvis inskriptioner i gotisk skrift får historikerne til at datere hornet til midten eller slutningen af 1400-tallet. Senere ejere har imidlertid tilføjet flere beslag, og på et af dem står følgende vers:

Jeg er Sven Fælding
Drick ud min Hælding
Jeg vil det giöre
Du skal det spöre
LaWrItz nIeLsøn aMIDtzbøL

Sidste linie giver navnet på den ejer som har tilføjet beslaget, og som sandsynligvis har været fra Koldingegnen – her ligger landsbyen Ammitsbøl, som har givet navn til en slægt, der også kendes fra Skåne (Fig. 1).