Bagte sten

Forgangne efterår udgravedes nogle hundrede meter nord for gården et anlæg, som sikkert har at gøre med Ludvig Munks byggeri. Den lille ruin var af en tårnagtig teglstensbygning, 7 x 7,5 meter i omfang, med kraftig mur omkring en firkantet munkestensflade, der har dannet gulv i husets eneste rum. I dette gulv sås tre forsænkede, parallelt løbende baner, anlagt som forlængelser af tre åbninger i den ene sidemur (fig. 1). Bygningen var gravet ind i en bakkeskråning med forsiden – det vil sige siden med de tre åbninger – vendende ud mod en plant tilrettet flade med tydelige spor af megen færdsel. To murarme, udgående fra bygningens hjørner, har åbenbart tjent det formål at holde denne forplads fri for jord. Det er tydeligt, at der har brændt ild i bygningen – endda en overordentlig kraftig ild, som stedvis har deformeret murværket (fig. 2). Om arten af anlægget er der ingen tvivl: det er en teglovn, en såkaldt »enspænder« (fig. 3). Noget unikum er vort fund langtfra – disse ovne forekommer almindeligt gennem hele middelalderen og renæssancen – men det efter omstændighederne velbevarede bygværk har dog alligevel krav på interesse. Tegl er et anliggende med meget vide perspektiver, men derom senere. Lad os først betragte teglovnens funktion og praktiske udnyttelse (fig. 4).