Bånd om ben
Blandt de ting, institutionen Wormianum kan glæde sig over, er en fremkommelig bestyrelse. Trods delte meninger om mangt og meget giver forhandlingerne aldrig anledning til større bølgegang. Sjældent har enigheden dog været oprigtigere og mere hjertelig, end da det på mødet i november besluttedes at tildele museumsinspektør Else-Marie Boyhus Skalks strømpebånd.
Af Harald Andersen
Som bekendt bliver omtalte hæderstegn givet for udmærket indsats på det kulturhistoriske område - og her tænkes ikke blot på forskning, men også på forskningens videregivelse. Den nye pristager mere end opfylder kravene. Som leder af museet i Maribo har hun dyrket sin egns specialiteter - fra vendere til sukkerroer - og på det fortræffeligste levendegjort resultaterne i artikler, bøger og udstillinger. Hendes kæphest frem for alle er dog kogekunstens historie og den historiske kogekunst (to ting, som er i familie, men ikke må forveksles). I de gamle opskrifter fra 1600-årene og fremefter har hun fundet et uhyre - og uhyre uopdyrket - stof, som hun behandler videnskabeligt samtidig med, at hun lader glemte kulinariske værdier komme os andre tilgode - det kan dette blads læsere tale med om. Al snak om forskeren i elfenbenstårnet må forstumme her.
Men overskudsmennesket Else- Marie Boyhus har mere på lager, og - hvad der er mærkeligere - hun overkommer det hele. Hun deltager aktivt i museumspolitik og tager slæbet i faglige foreninger. Hendes var ideen til det kulturhistoriske kursus, Skalk sidste år lod afholde på Lolland, og da hun også stod for organisationen, kan vi give hende al æren for det vellykkede arrangement. Vi ved, at hun ved den lejlighed erhvervede sig mange venner. De i hvert fald vil bifalde valget af årets strømpebåndsridder.
Det var rigsantikvaren, professor P. V. Glob, der 10. januar i sin egenskab af formand for Wormianums bestyrelse foretog den højtidelige påspænding. Handlingen foregik på Skalks redaktion. Med båndet fulgte en pris på 4000 kr.
Til lykke Lolland!
