At skrive i mandtal

Lad os her straks slå fast, at med hensyn til gennemførelsen af folketællinger i nyere tid var de nordiske riger foregangslande og Island en smuk nr 1 med en vellykket tælling allerede i 1703, den som siden mindedes under betegnelsen »Mandtalsvinter«. Denne islandske folketælling var foranlediget af en række misvækstår. Hvorfor tællingen 1769 blev afholdt netop det år, ved vi ikke noget sikkert om, men den almindelige baggrund er klar nok. Vi befinder os i en tidsalder, der i politik og økonomi beherskes af merkantilismen. Merkantilisternes erklærede mål var at gøre staten stærk, og grundlaget for en stats magt var først og fremmest dens folkerigdom. Altså var det for regeringerne noget centralt at få klarhed over, hvor stor befolkningen egentlig var. I denne magtpolitiske tankegang skal vi også søge årsagen til hemmeligholdelsen af tællingens resultater. Men udover de rene mængdetal gav folketællingen naturligvis andre vigtige oplysninger, som regeringen havde brug for. Det gjaldt befolkningens fordeling på alder og køn, erhverv med mere, som kunne have betydning for skatteudskrivningen, men ganske særligt for udskrivningen af soldater (Fig. 2, Fig. 3). Netop på denne tid drøftede man mulighederne for at begrænse »stavnsbåndet« (som jo for en årrække bandt bondesønnerne til hjemstavnen) og de virkninger, det ville få for den nationale hær, landmilitsen. Der er adskillige detaljer vedrørende folketællingen, som peger hen på, at den i høj grad har haft til formål at skaffe fast grund under fødderne i denne diskussion.