Astronomi for begyndere
I midten af 1200-tallet forfattede en, iøvrigt ukendt, nordmand skriftet Kongespejlet. Det er formet som en samtale mellem en far og hans søn. Den unge, videbegærlige mand spørger, og den ældre svarer ud fra sin rige personlige erfaring og sit kendskab til samtidens litteratur. I det her gengivne afsnit drejer samtalen sig om jordens form og de klimatiske zoners opståen.
Af Finnur Jónsson
Sønnen: Med Eders tilladelse vil jeg udspørge nærmere om denne sag, thi jeg forstår den ikke helt. I sagde, at solen vokser hurtigere nord for os, hvor der næsten ikke er sommer, og hvor vinterens styrke er så stor, at sommeren tykkes blot at være en skygge -. Men det erfarer jeg fra de sydlige lande, at dér er ingen vinternød, og solen er dér lige så varm om vinteren som her hos os om sommeren --. Det er sådanne lande som enten Apulien eller endnu snarere Jerusalems land. -- Hvis I nu kan forklare mig dette, så at jeg kan forstå det, vil jeg gerne lytte efter og give nøje agt derpå.
Faderen: Foreløbig vil jeg med hensyn hertil anvende en ringe genstand til forklaring og se, om det kan bringe dig til forståelse -. Tag et tændt lys og sæt det i et stort værelse; det vil da, selv om værelset er nok så stort, lyse overalt -. Men hvis du så tager et æble og hænger det op lige ved selve flammen, så nær derved, at æblet bliver varmt, så vil det næsten formørke den ene halvdel af værelset eller endnu mere. Men hvis du hænger det lige ved væggen, bliver det ikke varmt, og lyset oplyser da hele rummet, og der bliver næppe så stor en skygge på væggen, hvor æblet hænger, som halvdelen af æblet. Heraf må sluttes, at jordens kreds er kugleformet, og ikke alle steder er lige nær ved solen. Men dér, hvor dens udbuede ring kommer solens vej nærmest, dér bliver det varmest, og nogle af de lande, der ligger lige mod dens ubrudte stråler, er ubeboelige. De lande derimod, der ligger således, at solen kommer til dem med skrå stråler, kan godt bebos, men alligevel er nogle af disse varmere end andre, thi de ligger nærmere ved solens løb og vej; men den kugleformede rings buede skråning frembringer en mørk skygge nærmest ved solen, så snart som skråningens runding kan skygge for solens skin, men alligevel bliver det altid varmest dér, hvor den er nærmest.