Alt i model
Museernes udstillingsteknik er et emne, som et par gange i årenes løb har været behandlet her i bladet, og ikke ubetinget for det godes skyld. »Her er et område, hvor Danmark hører til ulandene«, konkluderedes der, sidste gang sagen var fremme. Det er nu fem år siden, og sætningen har heldigvis ikke længere fuld gyldighed. Den gamle fra kunstkamrene arvede udstillingsform, der viser tingene frem uden at yde nævneværdig hjælp til deres forståelse, er ikke længere enerådende; en række museer har - med større og mindre held, men med utvivlsom god vilje - slået nye toner an. Her nøjes man ikke med at stille tingene ud, man forklarer deres brug og kulturelle baggrund - og man gør det ikke først og fremmest med ord, mere med instruktive opstillinger, hvor samspillet mellem tingene siger, hvad der skal siges. Mottoet for denne fremvisningsform er: anskuelighed; hjælpemidlerne: museumsgenstande, tegninger, fotografier, modeller.
Af Redaktionen
De sidstnævnte - modellerne - er en meget vigtig ingrediens i den anskuelige udstillingsstil, for hvordan kan man anskueliggøre bedre end i det plastiske billede? Her er mange muligheder. Man kan fremstille en by eller en bygning, som den præsenterer sig i dag, eller som den så ud for 100 eller 500 år siden.
(Fig. 1).
(Fig. 2).
Fig. 1: Herregården Holmegård, Sydsjælland. Model i størrelse 1:250. Vinduer m.m. i arkitekturmodellerne er ikke blot udført ved påmaling; alle fordybninger og fremspring i murværket fremtræder plastisk.
Fig. 2: Landsbykirke. Model i størrelse 1:100, fremstillet med afløfteligt tag, så at man kan se ned i skib og kor. De skævheder og uregelmæssigheder, som kendetegner de middelalderlige bygningsværker, vil man genfinde i modellerne af disse bygninger.
Man kan vise en ruin og straks efter lade den vokse op til det slot, den engang var, og man kan lade en gravhøj eller en kirke åbne sig, så at man på éngang ser det ydre og det indre. Man kan byde på en tur i stenalderskoven, hvor uroksen vandrer rundt i al sin majestæt, og man kan afdække middelalderborgens forsvarsmæssige finesser og vise dem i funktion. Modellen og dens slægtning panoramaet, giver sin betragter synsmæssige muligheder, som ikke - eller i hvert fald sjældent - foreligger, når man står overfor tingen selv. Den skænker overblik, som man ellers skal i luften for at få, den giver røntgenøjne, så at man kan se tværs gennem mure og jordlag, og den lader os se bagud i tiden og opleve det, som ikke er mere. Det er ikke mindst i det sidstnævnte, rekonstruktionen, at modellens store muligheder ligger.
For at imødekomme et behov, som åbenbart er under udvikling, har Wormianum oprettet et »modelbygningslaboratorium«, og til at forestå det har man ansat Stig Holsting, hvis velfunderede kulturhistoriske modelarbejde antagelig vil være en del læsere bekendt gennem omtale i dagspressen. Den nye virksomhed, der har adresse fælles med Skalk, påtager sig enhver form for kulturhistorisk modelbyggeri, og den tilbyder sin tjeneste til alle - ikke blot til museer, men også til andre institutioner og til private. Selv med den begrænsning, som ligger i tilføjelsen »kulturhistorisk«, strækker modellens anvendelsesmuligheder sig jo nemlig langt ud over museumssalenes enemærker. På slotte og herregårde, hvor der gives adgang for publikum, vil en model af bygningen være et udmærket udgangspunkt for omvisningen, og landets mangfoldige voldsteder og ruinparker kunne få en helt ny folkeoplysende betydning, hvis man lod dem genopstå i model på selve stedet. For borgerne i en købstad måtte det være inspirerende at se deres by i middelalderudgave opstillet i rådhushallen eller i en anden offentlig bygning, og for en bank, en fabrik eller et lignende større firma kunne det være af forretningsmæssig interesse at vise kunderne, hvordan virksomheden så ud i dens fjerne barndom eller på et senere tidspunkt af livsløbet.
Wormianum-modeller kan leveres med eller uden montre. Om priser kan indhentes uforbindende tilbud, idet det bemærkes, at det for prisberegningen er væsentligt at få oplyst, i hvilken størrelse modellen ønskes udført, samt om de opmålingstegninger, fotografier m.v., som modellen skal bygges efter, foreligger eller skal fremstilles. Som en slags ledetråd for modeløkonomiske overvejelser kan opgives følgende omtrentlige priser på de afbildede modeller (som dog ikke umiddelbart er til salg):
Lejrekisten (s. 7). 250 kr.
Jernaldergraven (s. 10). 350 kr.
Landsbykirken (s. 13). 1100 kr.
Holmegård (s. 12). 2700 kr.
Hornslet-landsby (denne side). 5500 kr.
Roskilde domkirke (sidste nr., s. 16). 22.000 kr.
I priserne er indregnet moms.
(Fig. 3).
Fig. 3: Landsbyen Hornslet nordøst for Århus, ca. år 1900. Model i størrelse 1:150. Modellerne er fremstillet i materialer, som tåler store temperatursvingninger. Til bemalingen er benyttet vandfaste farver.
