Af Snorre Sturlarsons “Olaf den Helliges Saga”

Der var en mand, som hed Torarin Nefjolsson; han var islænding og stammede fra Nordlandet, men var ikke af høj byrd. Han var en klog mand, meget veltalende og frimodig i omgang med høvdinge. Han var en stor søfarer og opholdt sig ofte lange tider ad gangen i Norge. Torarin var en af de grimmeste mænd, man kunne se for sine øjne, hvad især skyldtes hans uformelige lemmer; han havde store, stygge hænder, men fødderne var endnu værre. - Kong Olaf havde ham nogle dage som sin gæst, og i den tid sov de i samme hus.

Af Hans Kyrre

En tidlig morgen lå kongen vågen, mens de andre mænd i herberget endnu sov. Solen var stået op og lyste stærkt ind i stuen. Kongen så da, at Torarin havde stukket den ene fod uden for dynen, og han lå en stund og så på den fod. Da nu også de andre i herberget vågnede, sagde kongen: ”Jeg har ligget vågen en stund, og imens har jeg set et syn, som jeg ikke tror, man får at se hver dag; det er en mandsfod så hæslig, at der næppe findes nogen grimmere i byen.” Han spurgte de andre, hvad de mente, og alle sagde, at det skulle nok passe. Torarin begreb nok, hvad snakken drejede sig om, og sagde: ”Det er få ting, man ikke kan vente at finde magen til, og sådan er det vel også her.” Kongen siger: ”Jeg er så overbevist om, at der ikke findes så grim en fod, at jeg godt kan tage et væddemål på det.” ”Da skal jeg gerne vædde på,” sagde Torarin, ”at der heri staden findes en fod, der er endnu grimmere.” Kongen siger: "Så skal den af os, der vinder, have ret til at få et ønske opfyldt hos den anden.” ”Lad os sige det,” svarer Torarin, og dermed stikker han den anden fod frem under dynen; den var på ingen måde fagrere end den første, og desuden manglede stortåen. ”Hvad siger I til den, konge? Den må vel være endnu grimmere, siden den mangler en tå, så jeg har altså vundet mit væddemål.” Kongen siger: ”Nej, den første var dog den værste; thi den var der hele fem fule tæer på, men her er der da kun fire, - altså har jeg ret til at kræve et ønske opfyldt af dig.” ”Dyrt er drottens ord,” siger Torarin.