Ældste bondegård

Agerbrugets indførelse i Danmark var en bemærkelsesværdig begivenhed, ja vel overhovedet det mest skelsættende, som er sket i hele vor lange historie. Dette at menneskene underlagde sig naturen, tog planter og dyr i deres tjeneste, betød dybtgående ændringer på så at sige alle livets områder – sikkert langt ud over, hvad vi idag har mulighed for at spore. Flintøkserne blev større og tungere, og man lærte at slibe dem, de skulle jo nu bide i skoven. Agerbruget krævede nye specialredskaber, og lerkarrene fik nye faconer i harmoni med det ændrede indhold. Også gravskikken skiftede og antog, i hvert fald efterhånden, monumentale former; det skyldes vel, at nye agerbrugsguddomme har indtaget de gamle jagtguders plads (Fig. 1). Et område, hvor skiftet fra omstrejfende jægere til mere bofaste bønder må have været kraftigt markeret, er boligen, men her lader fundene os i stikken – man forbavses over stenalderens karrighed med hustomter, når man betænker, hvad jernalderen har ydet af samme. Fra hele ældre stenalder kendes kun ganske få huse, primitive sommerboliger med barkgulv og vægge af let forgængeligt materiale, sandsynligvis siv eller rør. Yngre stenalder har bidraget med lidt flere fund, dog endnu under ti. Til de tidligste hører Knardrup- og Nekselø-pladserne med små rektangulære og hesteskoformede hytter samt Barkær på Djursland, som ganske vist kun har præsteret to huse, men til gengæld af imponerende længder, over 80 meter. Langhuset, som også kendes fra den lidt yngre Troldebjerg-boplads på Langeland, må nærmest opfattes som et »rækkehus«, hvor mange familier har boet sammen, under samme tag. De nu tilkomne Stengadehuse er netop af langhustypen omend i noget modereret form. Man vil forstå, at de betyder en kærkommen forøgelse af det i sandhed meget sparsomme materiale.