Adressaten ubekendt
Det hænder, at man har os til bedste! En del mennesker - såkaldte spøgefugle - har i årenes løb moret sig med at bestille abonnement på Skalk i andenmands navn eller til en ikke-eksisterende person for derved at berede vedkommende eller os en overraskelse, som næppe altid var venligt ment. Spøgen, som vist også kendes på andre tidsskriftredaktioner, er sjældent særlig vittig i sin udførelse, men der er lykkelige undtagelser, hvoraf vi til læsernes fornøjelse vil fremdrage et par stykker, som til skiftende tider har kastet solstrejf ind i vore administrerende medarbejderes grå hverdag.
Af Redaktionen
Den første af os registrerede episode af denne art indtraf 1962 og åbenbaredes gennem et brev fra en skoleleder: »Ved en ekspeditionsfejl får jeg tilsendt Skalk på omstående ejendommelige adresse --. Abonnementet bedes inddraget«. Vi undersøgte sagen og måtte give ham ret; adresseringen lød: Hr Sure-Albert, Rektorboligen, (gade og by). Det mærkelige navn burde nok have vakt vor mistanke, men - nå ja, folk hedder jo så meget, og den lille bindestreg virkede tilforladelig. Bestillingen var i hvert fald i al troskyldighed blevet ekspederet efter sit pålydende.
Det kan tilføjes, at den udmærkede pædagog faktisk hedder Albert, men til fornavn. Vi har en meget alvorlig mistanke om, hvad han kaldes af sine elever.
Et par år senere glædede hr I.S. Bjørn, Søndre Fasanvej 79, København F os ved at tegne abonnement. Bestillingen indløb sammen med hundrede andre i en af Skalks ekspansive perioder og gav ingen anledning til overvejelser, før en venlig dame ringede os op - fra Zoologisk Have. Hr Bjørn frabad sig abonnementet grundet manglende læsekundskaber. Derimod var hun selv blevet interesseret og bad om at få bladet overført til sit navn. At dette navn var Falk, havde nær fået os til at lægge røret, men vi lod os overbevise, og for en gangs skyld blev vi ikke taget ved næsen. Uheldet ville, at et nummer blev udsendt inden overflytningen var fuldbyrdet, så hr Bjørn fik endnu et uønsket eksemplar af bladet. Ny opringning fra frk Falk, som denne gang benyttede lejligheden til at bestille bladet til sin far.
De skæmtsomme bestillere har i virkeligheden i årenes løb skaffet Skalk ikke så få abonnenter, hvad de antagelig ville beklage, hvis de vidste det. Måske bør det tilføjes, at det ikke er altid, vi er gået på krogen. Afvigte forår undlod vi således at sende bladet til »pensionist Christian Jakobsen Drakenberg«. Den gamle herre døde som bekendt i 1772, og han har i øvrigt aldrig boet i Fredericia.
(Fig. 2)
