
Ågab
“De er føre og duelige Folk, sparer ingen Fare eller Umage og bruger megen Skibs og seiglendes Handel både med Tyskland og alle andre Steder her om i Landet.”
(Lyschander om langelænderne, ved år 1600).
Af Hakon Berg

I egnen omkring Magleby Nor har kystens folk, fiskerme og skipperne boet i flere hundrede år. Der er i arkiverne bevaret ikke så få oplysninger, som spreder glimt af lys over egnens fiskerliv i ældre tid. Og der lever endnu på stedet mange traditioner om fiskeriet fra noret i oldeforældrenes dage.
Magleby Nor skærer sig fra Østersøen dybt ind i Langelands sydende. Indtil det i midten af forrige århundrede blev udtørret, var der godt fiskeri i dets lave vand. Og ved den lille ø Skibholm var der en beskyttet, naturlig forankringsplads lige indenfor norets indløb, hvorfra det søgående fiskeri udgik. Vandvejen fra kysten gik gennem noret til kirkebyen Magleby i norets bund. Her sejlede fiskehandlerne ind endnu i mands minde, og har sikkert gjort det i århundreder, når de med rygkurv eller med en vogn forspændt med en hund skulle på salgstur hos bønderne. Vi mangler heller ikke fra denne egn sagnet om brudeparret som druknede ved kirkebankens fod, da de skulle stige i land for at blive viet.
Tidligere lå der flere små fiskerlejer i og ved noret. I Tranekærs lensregnskab fra 1588 omtales toldsteder i kirkebyen Magleby og på Sandhagen. En lokalitet ingen nulevende kender, men som omtales i så nøje tilknytning til andre stednavne omkring Magleby Nor, at stedet sikkert skal søges på denne egn. Og fra samme år oplyser lensregnskabet, at 16 Bagenkop mænd og 15 bosiddende på Sandhagen hver betaler ½ td. torsk i vintertold. (Fig. 1)
Bliv abonnent
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.
Periode: Renæssance (1536 til 1659)
Udgave: Skalk 1958:1
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.





