?

En række spørgsmål melder sig. Hvor gammelt er fundet? En pollenanalyse kunne have klaret spørgsmålet. Desværre mangler det nødvendige materiale af tørvejord. Men snittene i figurens runde mellemstykke må være foretaget med et metalinstrument, så ældre end bronzealder kan fundet ikke være. Den ret store dybde, hvori det blev gjort, udelukker den nyere og nyeste tid. Tilbage bliver et anseligt tidsrum, inden for hvilket man måske tør gætte på tidlig jernalder, et tidsafsnit, der er rigt repræsenteret i denne egn, og som de geologiske forhold godt kan pege imod.

Hvad er det, som her er fundet? Spørgsmålet gælder først og fremmest figuren. Den synes absolut ikke anvendelig til noget praktisk formål. Kan det være et stykke træskulptur, og hvad forestiller det i så fald? Vil man sammenligne med andre fund, må man sige, at stykket mest af alt har lighed med visse træfigurer, som er fremdraget af moser herhjemme og i vore nabolande. Det er menneskefigurer; men de menneskelige træk er ikke altid så fremtrædende; undertiden er de kun lige antydet. Oldtidsfolket, der var så fremragende metalarbejdere, var mere nøjsomt, når det gjaldt at fremstille billeder af mennesker og dyr, hvad f.eks. bronzealderens helleristninger viser.

Men om nu denne træfigur, der i form og teknik minder om flere af de foromtalte, virkelig er et menneskebillede, hvorfor er den da kommet i mosen, og hvorfor har den fået træfadet med sig? Gennem hele oldtiden var mosen stedet, hvor man søgte kontakt med guderne. Plove, lerkar, våben har man ofret her. Ikke uden rimelighed har man tydet træfigurerne som guderne selv. I vort tilfælde glider træfadet – offerskålen – naturligt ind i billedet.

Denne tolkning – så smuk og spændende den er – har svage led. Spørgsmålstegnet over den må blive stående. Et heldigt fund kan en dag slette det. (Fig. 1)