5 jættestuer

En jættestue til fri rådighed og undersøgelse er en ting, der står højt på arkæologens ønskeseddel, men som sjældent falder i hans lod, simpelthen fordi de fleste af de jættestuer, som har undgået tidligere tiders ødelæggelseslyst, forlængst er kendt og undersøgt og er overgået i rollen som turistattraktioner.

Af S. Vestergaard Nielsen

Det må derfor anses for noget af en sensation, når Vesthimmerlands Museum i Aars kan melde om ikke mindre end fem hidtil ukendte jættestuer, der alle er fundne og for de fires vedkommende undersøgt indenfor det sidste halve års tid. (Fig. 1)

Billede

Fig. 1. Skitseret plan over de to Foulum-jættestuer.

Betegnelsen "jættestue" er måske lovlig flot, for egentlig er der kun tale om tomter. Stenkamrene var alle fjernede, og kun granitskærver og omrodet jord viste, at de har været der. Men heldigvis har de stenhungrende ødelæggere ikke interesseret sig for kamrenes indhold, så dette var i alt væsentligt uskadt.

Af de fire undersøgte tomter lå een i Farsø sogn, to i Foulum og een i Ranum. De to tomter i Foulum lå i samme forhøjning, men saaledes, at det tydeligt kunne ses, at der har været to selvstændige kamre, maaske dog med en fælles endevæg, da afstanden mellem dem kun var 125 cm. Alle fire tomter er fundne og undersøgte af museets trofaste hjælpere, lærer A. Olesen, Fandrup, og apoteker Strandgaard, Aalestrup. Den femte, endnu ikke undersøgte tomt, ligger i Simested sogn.

Spørges der om, hvad der fandtes i tomterne, kan svaret kort og godt lyde: Alt hvad man plejer at finde i en jættestue dog med undtagelse af skeletdele, der ikke har kunnet bevares i Himmerlands lette, sandmuldede jord.

Talmæssigt indtager ravperler førstepladsen blandt fundene. Der fandtes tilsammen rundt regnet 1000 stykker, repræsenterende alle kendte former af Stenalderens ravsmykker. Specielt maa fremhæves nogle pragtfulde, indtil 5½ cm lange, økse- og kølleperler.

Af andre oplagte jættestueting fandtes i Farsøtomten et fladt, rundt køllehoved af porfyr, i Foulumtomterne en dobbeltægget økse af finkornet stenart, en tyknakket flintøkse og et smukt ornamenteret lerbæger med fire parvis anbragte øskenhuller til ophængning.

I to tilfælde kunne det ses, at kamrene har været benyttede som begravelsessted for de folk, der levede i slutningen af stenalderen, og hvis yndlingsvåben var flintdolke og fligede pilespidser. I Farsøtomten lå ovenpaa jættestuelaget en stendynge, og i den fandtes uden nogen tilsyneladende orden elleve smukke flintdolke og tre pilespidser. I den ene Foulumtomt fandtes en dolk og en pilespids og et tidsmæssigt tilsvarende lille lerbæger.

Ranumtomten var noget for sig. Blandt de heri fundne tre flintøkser er den ene af den type, som er almindelig i første afsnit af yngre Stenalder (dyssetid). Det samme gælder en del af ravperlerne, saa det kan se ud, som om et dyssekammer her har været brugt af jættestuefolket. Udenfor selve graven fandtes en mængde lerkarskår fra jættestuetid, i alt ca. 1000, repræsenterende 17 ornamenterede kar og et lignende antal uornamenterede.