300-års minde

Hvordan er pengene havnet under gulvfliserne? Det kan tænkes, at de er anbragt der af selve sognepræsten, Hans Dall, der har været hårdt trængt af de røveriske svenskere. Selve hovedkvarteret var i slutningen af januar 1658 opslået i Hejls, og Karl Gustav tilbragte fra d. 29. til d. 30. en urolig nat på en bondegård, måske selve præstegården. Hver time bankede man på ruden for at melde ham, hvor tyk isen var, men næste morgen udførte han sin berømmelige bedrift, idet han førte det svenske rytteri fra Hejlsminde over isen til Brandsø og videre til Fyn.

Efter at den endelige fred var sluttet i 1660, indgik mangfoldige andragender til kongen fra jydske præster om fritagelse for afgifter og om tildeling af korn. Der berettes om, hvor meget de stakkels præster i det sydlige Nørrejylland og Sønderjylland havde lidt sammen med den øvrige befolkning; svenskerne tog hvad de kunne få fat på. Efter krigen havde bønderne ikke noget at undvære til deres præster. Dertil kommer, at sygdom fulgte i krigens spor, således at der f.ex. i Ribe stift fra 1657-60 ansattes 64 nye præster, medens det sædvanlige tal for 3 år var 20, og at der i Haderslev amt døde 28 præster i løbet af 2 år. En præst på Vardeegnen blev med frugtsommelig kone og små børn drevet fra sin præstegård, da han ikke kunne yde svenskerne den mængde sølv og fødemidler, som de forlangte. Han døde kort tid efter i Varde. Også Hans Dall, der fra 1652 havde været sognepræst i Hejls. hvor før ham hans far og farfar havde virket helt fra 1566, døde i 1659 i Haderslev formentlig efter flugt fra hus og hjem og uden at have hentet sine penge frem igen. – Stik imod Roskilde-fredens bestemmelser førte Karl Gustav ikke alle sine tropper væk fra Jylland; i virkeligheden gled krigen 1657-58 lige over i den næste. Der har således været al mulig grund til vedvarende at skjule det lidt, man havde tilbage. (Fig. 3)