300-års minde

Som en lille tilføjelse til det meget, deri det sidste halve års tid er blevet sagt og skrevet om begivenhederne, der førte til den forsmædelige RoskiIde-fred, kommer et mindre skattefund fra Hejls kirke i Vejle amt. Under restaureringsarbejde i kirken fremkom der ved sigtning af gulvfyld 36 spredtliggende mønter fra Valdemar Sejr til Frederik VII. Det er dog ikke om disse mere almindelige møntfund, der her skal fortælles, men derimod om 18 større sølvmønter, som lå opstablede i kirketårnets sydøstlige hjørne lidt under gulvstenene. Ældste mønt var en rigsdaler fra Vestfrisland 1593, yngste et par to-markstykker fra Frederik III 1651. De 10 af mønterne var danske (fra Christian IV 1619 til bemeldte fra 1651), een halv daler var fra hertug Frederik III af Holsten-Gottorp, medens en hel og to halve var nederlandske, og 4 var slået i de sølvrige egne af Tyskland og Østrig. En i sin sammensætning ret typisk lille pengesum, der kan være opstået ved salg af et par staldfedede stude til opkøbere sydfra. (Fig. 1) (Fig. 2)

Af Fritze Lindahl

Billede

Fig. 1. Ingen billedtekst

Billede

Fig. 2. Ingen billedtekst

Hvordan er pengene havnet under gulvfliserne? Det kan tænkes, at de er anbragt der af selve sognepræsten, Hans Dall, der har været hårdt trængt af de røveriske svenskere. Selve hovedkvarteret var i slutningen af januar 1658 opslået i Hejls, og Karl Gustav tilbragte fra d. 29. til d. 30. en urolig nat på en bondegård, måske selve præstegården. Hver time bankede man på ruden for at melde ham, hvor tyk isen var, men næste morgen udførte han sin berømmelige bedrift, idet han førte det svenske rytteri fra Hejlsminde over isen til Brandsø og videre til Fyn.

Efter at den endelige fred var sluttet i 1660, indgik mangfoldige andragender til kongen fra jydske præster om fritagelse for afgifter og om tildeling af korn. Der berettes om, hvor meget de stakkels præster i det sydlige Nørrejylland og Sønderjylland havde lidt sammen med den øvrige befolkning; svenskerne tog hvad de kunne få fat på. Efter krigen havde bønderne ikke noget at undvære til deres præster. Dertil kommer, at sygdom fulgte i krigens spor, således at der f.ex. i Ribe stift fra 1657-60 ansattes 64 nye præster, medens det sædvanlige tal for 3 år var 20, og at der i Haderslev amt døde 28 præster i løbet af 2 år. En præst på Vardeegnen blev med frugtsommelig kone og små børn drevet fra sin præstegård, da han ikke kunne yde svenskerne den mængde sølv og fødemidler, som de forlangte. Han døde kort tid efter i Varde. Også Hans Dall, der fra 1652 havde været sognepræst i Hejls. hvor før ham hans far og farfar havde virket helt fra 1566, døde i 1659 i Haderslev formentlig efter flugt fra hus og hjem og uden at have hentet sine penge frem igen. - Stik imod Roskilde-fredens bestemmelser førte Karl Gustav ikke alle sine tropper væk fra Jylland; i virkeligheden gled krigen 1657-58 lige over i den næste. Der har således været al mulig grund til vedvarende at skjule det lidt, man havde tilbage. (Fig. 3)

Billede

Fig. 3. Når Karl Gustav valgte at føre sin hær over Lillebælt på et af dets bredeste steder - fra Hejls til Tybrind vig - skyldtes det, at strømmen her var mindre stærk og farlig end i den smalle del af bæltet. Denne forudseenhed til trods var foretagendet farligt nok. Isen sænkede sig i en bue under den svenske hær, to rytterkompagnier og kongens slæde forsvandt pludselig, men hovedstyrken kom over. Sejrstoget kunne fortsættes over Tåsinge og Langeland til Lolland—Falster, videre til Sjælland og fredsslutningen i Roskilde. Få måneder efter udbrød ny krig med Sverige. - Tegningen viser overgangen over isen. Efter Pufendorf.

Der foreligger i Vejle, Ribe og Skanderborg amter adskillige skattefund fra svenskekrigenes tid. Kejserkrigen, Torstenssonkrigen har foranlediget en del, men de fleste stammer fra krigene 1657-60, således i Vejle amt alene ikke færre end 17. Hver for sig minder de næsten alle om fundet fra Hejls. Ligesom dette består de oftest af danske, holstenske, nederlandske og tyske mønter. (Fig. 4) (Fig. 5) (Fig. 6) (Fig. 7) (Fig. 8)

Billede

Fig. 4. "Krone" fra Christian IV, 1620. Kongen indførte 1618 "kronen" til en værdi af 1,5 daler, men snart efter overførte han navnet på den her afbildede mønt, der kun er 2/3 af en speciedaler.

Billede

Fig. 5. Bagsiden af Frederik Ill's norske tomark fra 1650 viser den norske løve med hellebard og kongens valgsprog: DOMINUS PROVIDEBIT - Herren vil være mit forsyn.

Billede

Fig. 6. Den såkaldte "gehelmde rijks- daalder" eller "prinsedaler", - slået til minde om den 1584 myrdede Vilhelm af Oranien og som et modstykke til Phillip II’s daler

Billede

Fig. 7. Daler slået 1625 af den meget katholske Ferdinand II, Christian IV s store modstander i Tredive- årskrigen.

Billede

Fig. 8. Daler slået af hertug August af Brunsvig-Luneborg, en af tidens lærdeste forfattere, "Gustavus Selenus", hvis bibliothek omfattede 180.000 bind, heriblandt mange værdifulde håndskrifter.